Om kunden
Petri & Haugsted er et solidt, dynamisk og traditionsrigt entreprenørfirma med mere end 100 år på bagen. Virksomheden er en specialiseret kabel- og ledningsentreprenør og arbejder med vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen i Danmark. De er specialiseret indenfor alle typer kabel- og ledningsarbejde og varetager både driftsopgaver i rammeaftaler samt store projekter i forskellige entrepriseformer.
Kundens udgangspunkt og behov
- I forbindelse med flytning skulle kunden have indrettet nyt lagerdepot.
- Derfor søgte de hjælp og rådgivning om lagerindretning og valg af løsninger.
- Der var behov for en komplet teknisk løsning inkl. tegninger, reoler og montage.
- Kunden havde et klart ønske om prioritering af arbejdsmiljø.
BITO's løsning
BITO PL PRO
» med implementering af BITO PRO pallereoler fik kunden optimal pladsudnyttelse, ekstra pallekapacitet og bufferlager.
BITO FBR
» Med BITO's fleksible småvarereoler fik man ikke kun skabt overblik, bedre plukning og håndtering af smådele. En flot og samtidig praktisk 'købmandsdisk' blev også specialfremstillet med stålbordplade, grå dækplader på fronten og gode opbevaringsmuligheder på bagsiden.
» Værkstedsborde
» Garderobeskabe
» Palleløfter med gummihjul
Anvendelse
Pallereoler med 3-4 niveauer pr. sektion, hvor mange forskellige varetyper opbevares. Øverste nivaeu fungerer som bufferlager.
Småvarereoler udstyret med reolkasser giver mere orden og større overblik.
Den specialfremstillede disk bidrager med æstetik og byder professionelt både kunder, medarbejdere og gæster velkommen.
De etablerede værkstedsborde fungerer som arbejdsstationer.
Garderobeskabe blev opsat til brug for omklædning for de ansatte.
Til forbedring af arbejdsmiljøet bruger man en ny palleløfter monteret med gummihjul, som minimerer støjen betragteligt.
Det siger vores kunde
"Vi er meget tilfredse med vores nye lagerløsning fra BITO, som har levet op til vores forventninger både på papiret og i praksis. Samarbejdet med BITO har været meget fleksibelt især med hensyn til at opfylde vores stramme tidsplan for leverancen."
Jesper Møller, Afdelingsleder