Nye muligheder for design af BITO’s plastkasser
Med termotransferprint kan BITO’s plastkasser nu forsynes med fotorealistiske billeder, logoer og tekst i alle farver. Den nye trykproces giver kunden flere designmuligheder og er integreret i fremstillingsprocessen.
I forvejen kan BITO producere plastkasser i alle standardfarver og levere dem med specialtilpassede tryk. Nu tilbyder BITO imidlertid flere muligheder til de virksomheder, der ønsker at profilere deres brand og visuelle identitet. Med digitalt termotransferprint kan man nu påføre ethvert design, farve og budskab i en betydeligt bedre printkvalitet.
– Med den nye teknologi kan vi printe alle former for kundetilpassede farvekombinationer, billeder og etiketter på vores plastkasser. De billeder, der påføres med termotransferprint, er i høj opløsning, og de kan modstå slitage både i automatiserede miljøer og ved manuel håndtering, siger Christian Mohr, produktchef for plastkasser i BITO.
BITO’s plastkasser har mange fordele, når det gælder opbevaring, ordreplukning og transport. De er alsidige, robuste og holdbare, og det gør dem ideelle til mange distributionscyklusser. Kasserne bruges både til manuel opbevaring og produktion og i de automatiserede lagre. Alt efter anvendelsesområde, branche og kundekrav kan de forskellige kassetyper tilpasses specifikke behov og ønsker.
Læs mere om BITO’s forskellige kassesystemer!
Om BITO
BITO tilbyder professionelle lager- og logistikløsninger. Som en af de få totalleverandører på markedet udvikler, producerer og sælger vi reol-, lager-, kasse- og plukkesystemer samt interne transportløsninger af høj kvalitet til alle brancher. Vi planlægger og gennemfører hele dit projekt lige fra tegning til levering, montering, idriftsættelse og service. BITO blev grundlagt i 1845 og har hovedkvarter i Tyskland. I dag tæller koncernen omkring 20 datterselskaber og mere end 1000 medarbejdere.