Maskiner og anlæg

Maskinteknik beskæftiger sig med udvikling, konstruktion og produktion af maskiner og maskindele. Maskinindustrien fokuserer på udvikling, fremstilling og salg af komponenter, maskiner, systemer og hele fabrikker. Maskiningeniører finder man inden for stor set alle industrisektorer.

Jern- og maskinindustrien er en af Danmarks største brancher og beskæftiger ca. 100.000 medarbejdere fordelt på mere end 12.000 virksomheder. Heraf har ca. 2.000 mere end 10 ansatte, og den årlige omsætning udgør mere end 150 mia. danske kroner.

Konkurrencen i maskinindustrien stiger i takt med, at flere og flere asiatiske og især kinesiske producenter kommer ind på markedet, og særligt de kinesiske producenter er med til at skabe forandringer. De vil ikke bare producere til det billige massemarked men også forsøge at få konkurrencemæssige fordele gennem teknologiske fremskridt eller nye teknologier.

I og med at maskinindustrien rummer mange forskellige brancher og områder, er de faktorer, der påvirker sektoren, meget komplekse. Afgørende tendenser er Industri 4.0, digitalisering, automatisering og robotisering. Andre er sensorisering, kunstig intelligens, augmented reality, netværksøkonomi, fleksibilisering, serviceorientering og tiltagende kompleksitet. Prisfald på sensorteknik og den teknologiske udvikling har ført til, at denne form for teknologi bruges i flere og flere maskiner og systemer. Tænk bare på selvkørende biler fyldt med sensorer til at genkende deres omgivelser. Fremadrettet vil maskinerne skulle være i stand til at tilpasse sig nye krav gennem softwareopdateringer, modulære udvidelser, renoverede netværk og redesign. Industrivirksomheder bliver også nødt til at kunne reagere bedre på kundernes forretningsmodeller. Ud over tiltag som fjernvedligeholdelse via sikre VPN-forbindelser, vil nye konsulenttjenester og ydelser dukke op. Netværksøkonomi refererer samlet set til de økonomiske sektorer, der leverer tjenester på baggrund af en kompleks infrastruktur. Et eksempel herpå er telekommunikationsindustrien, men også dele af transportindustrien som logistik, jernbaner, havne og luftfart hører med. Andelen af netværksøkonomi og dermed udvikling af netværksinfrastruktur til levering af komplekse tjenester vil stige inden for maskinindustrien.

De samme tendenser, der gør sig gældende for smart manufacturing og smart factories, gælder også for produktion af maskiner. Intelligent produktion eller "Smart Manufacturing" omfatter mange forskellige teknologier såsom dataudveksling mellem maskiner, sensorer og mennesker via internettet (Industrial Internet of Things, IIoT), mulighed for behandling og analyse af big data, avanceret robotteknologi, rapid prototyping, 3D-print, augmented reality og meget mere. Målet med en sådan intelligent produktion er en optimering af produktionsresultaterne ved at analysere data og identificere muligheder for automatisering af de enkelte processer. One-piece-flow refererer til logistisk flowproduktion, hvor medarbejderne følger produktionsemnet gennem de forskellige forarbejdningstrin og under visse omstændigheder, indtil det er færdigt.

I forbindelse med Industri 4.0 og "Smart Factory" giver one-piece-flow-produktion nye muligheder for tilpasning af produktionsprocesserne. Det muliggør uproblematisk og selvstændig kommunikation mellem medarbejdere, ressourcer og maskiner. Jo mere vellykket kommunikation, jo mere effektiv, ressourcebesparende og fleksibel bliver maskinproduktionen. Derudover øges medarbejdernes motivation gennem mere varierede opgaver. Og i tillæg reducerer det fejlprocenten.

Der findes næppe en branche mere forgrenet end maskin- og anlægsindustrien. Kunderne efterspørger højeste kvalitet og service i alt lige fra enkeltkomponenter til integrerede totalløsninger. Samtidig stimulerer international konkurrence en løbende optimering af omkostninger og processer. Industri 4.0, digitalisering, automatisering og netværk spiller en stadig vigtigere rolle i alle sektorer inden for maskiner og maskinanlæg som f.eks. i bilindustrien. Her har man gennem længere tid brugt Kanban-systemer, JIT og one-piece-flow bl.a. som en del af Toyotas produktionssystem. Maksimal effektivitet og præcision er helt afgørende. Det opnås imidlertid kun med en lige så effektiv og intelligent netværksbaseret logistik og intralogistik. Og med det er det også muligt at udbygge eksisterende konkurrencefordele.

BITO tilbyder specielle reolsystemer og kasser til Kanban-systemer og -logistik. Disse omfatter kasser til C-parts, som kombinerer fordelene ved reol- og plukkekasser, samt eurokasser. Også det førerløse AGV-system LEO Locative er særligt velegnet til brug i automatiserede processer og produktion på grund af dets fleksibilitet, plug-and-play-anvendelse, enkle opsætning, lave anskaffelsesomkostninger og decentrale styring. Med LEO reducerer man gåafstande og belastning af medarbejderne. Som totalleverandør af lagertekniske løsninger tilbyder vi alt inden for statiske og dynamiske reolsystemer, enkelt- og fleretagers reoler samt lager-, transport- og plukkekasser.