Værdikædeoptimering med AGV’er

Den fjerde industrielle revolution med industri 4.0-standarden danner rammerne for udvikling af industrien, virksomhederne og de anvendte teknologier. Maskiner, anlæg, udstyr og cyberfysiske systemer forbindes i netværk og kommunikerer med hinanden for i sidste ende at optimere hele værdikæden (1). En værdikæde skal forstås som en velordnet sekvens af aktiviteter, hvor der skabes værdi, og hvor ressourcer forbruges for at generere produkter og tjenesteydelser. Den såkaldt intelligente produktion giver forbedrede produktionsresultater gennem analyse af enorme datamængder fra netværkssystemer samt procesautomatisering. Ved hjælp af kunstig intelligens (AI 2) kan processer simuleres på en digital tvilling af et anlæg eller en hel fabrik. Gennem prædiktive analyser kan tendenser i f.eks. kunders efterspørgselsadfærd identificeres. På den måde kan virksomhedens markedsføring og salg således tilpasses denne. Prædiktiv vedligeholdelse har til formål at forhindre, at komponenter eller hele maskiner og anlæg går i stykker, og at der dermed opstår nedetid. Dataanalyse med AI gør det også muligt at identificere langsom eller ineffektiv produktion og korrigere herfor. 

Særligt i virksomhedernes intralogistik er der optimeringspotentiale. Her kan processer og værdikædens materiale- og varestrømme automatiseres og optimeres forholdsvist nemt, f.eks. med AGV’er (= automated guided vehicles) (3, 4). Ifølge tysk VDI-standard 2510 "Automated Guided Vehicles" består en AGV af et eller flere førerløse køretøjer til transport, systemer til strømstyring, positionsbestemmelse, situationsregistrering og datatransmission, en tilsvarende infrastruktur samt perifere systemer i virksomheden som f.eks. ladestationer. En AGV (førerløs truck) er et internt gulvbaseret transportsystem, der normalt består af flere AGV'er til at trække eller transportere gods. Der findes forskellige former for løsninger, der bl.a. adskiller sig i forhold til styring af køretøjet. Den kan for eksempel foregå ved hjælp af optiske eller induktive metoder, magnetiske mærker, kørestriber på gulvet, GPS eller transpondere. Til automatisering af materialetransport og -håndtering f.eks. i produktionen eller til ordreplukning anvendes gulvbaserede førerløse AGV’er med integreret drev og aktive eller passive anordninger til lasthåndtering. AGV'er kan bruges til permanent, fleksibel og pålidelig automatisering af vare- og materialestrømme, og de kan let udvides og tilpasses. AGV'en konkurrerer således med andre transportsystemer såsom gaffeltrucks og conveyor-teknologi som monorails eller transportbånd men også med den menneskelige arbejdskraft. Men slanke produktionssystemer i virksomhederne kræver i stigende grad drift uden gaffeltrucks. Indtil nu har bilindustrien primært brugt slæbetog med fører, men også her er automatisering støt stigende. I en virksomheds produktionslogistik komplementerer slæbetog og AGV hinanden perfekt og gør det muligt at levere materialer og komponenter lige til samlebåndet. Automatiserede slæbetog og AGV'er vil fremadrettet bidrage betragteligt til højere værdiskabelse og en optimeret værdikæde.

AGV’er har en lang række fordele (5) i forhold til merværdiskabelse i virksomheden: 

• De er utroligt fleksible og kan let tilpasses. Det førerløse transportsystem, som normalt består af flere førerløse køretøjer, kan konfigureres og suppleres med yderligere køretøjer afhængigt af anvendelsen. Ruterne er lette at ændre. Desuden findes der AGV'er med en lav nyttelast på blot få kilo men også helt op til 50 tons. Hastighedsområderne varierer også meget i de forskellige løsninger, hvor de primært begrænses af eventuel passagertrafik, bremselængder og de belastningsændringer, som det transporterede gods forårsager. 

• Ændringer og forbedringer i lagerlayout samt lager- og varestruktur kan også nemt foretages. 

• Fejlprocenten i virksomheden reduceres med førerløse køretøjer, og produktiviteten i virksomhedsprocesserne øges, da mange medarbejdere kan fjernes fra disse arbejdsområder (besparelse på personaleomkostninger). Herudover kan AGV’en bruges døgnet rundt uden pause og øger således markant værdiskabelse og produktivitet. 

• Hastigheden af de intralogistiske processer øges. 

• På grund af færre ansatte og ingen gaffeltrucks sker der næsten ikke uheld. Samtidig aflastes de resterende medarbejdere fysisk. 

• Systemet tilpasser sig også skiftende processer ved sæsonudsving. 

• De kan anvendes såvel udendørs som indendørs. 

• De tjener sig hurtigt hjem på grund af øget produktivitet, optimeret værdikæde og personalebesparelser. Derudover er drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne meget lave. 

Enhver løsning med førerløse transportsystemer har naturligvis også ulemper for en virksomhed. 

• AGV-systemer kan endnu ikke egenhændigt reagere på driftsfejl som tomme hylder og skader. Her er der stadig brug for menneskelig indblanden. 

• Førerløse transportsystemer konkurrerer med menneskelig arbejdskraft. Der er en fare for, at mennesker i stigende grad bliver erstattet af kunstig intelligens og robotter. En løsning kunne dog ligge i et harmonisk samspil mellem menneskers mangeårige knowhow og erfaring og AI og understøttende robotter (cobots). 

Med LEO locative (6) tilbyder BITO virksomhederne et førerløst transportsystem til forbedring af virksomhedens processer og optimering af værdikæden, og det kræver hverken WLAN eller dyr IT (computer til styring af materialeflow). LEO følger en kørestribe via optisk lys og ruten fastlægges via tablet samt styremærker fastgjort til gulvet. Den førerløse transportløsning er designet som et plug-and-play-system: De farvede kørestriber klæbes på gulvet i den ønskede kørselsretning, styremærker til kommandoerne ’stop’ og ’kør’ placeres, og det samme gør af- og pålæsningsstationerne ved de foruddefinerede stoppositioner. Styremærkernes kommandoer scannes af LEO og udføres med det samme. Da det er nemt at ændre konfigurationen, er det let og hurtigt at afprøve nye ideer. Trin for trin kan systemet hjælpe med procesoptimering, og man kan således finde den bedste løsning for sit materialeflow. Gennem procesoptimering f.eks. inden for produktionslogistik (7), forbedres hele produktiviteten i værdikæden. Investeringsomkostningerne for systemet er meget lave, og det tjener sig således hurtigt hjem. 

Litteratur 

1 BITO ekspertviden, Fleksibel produktion i en Smart-Factory (på tysk), Link 

2 BITO ekspertviden, Muligheder for brug af kunstig intelligens indenfor logistik, Link 

3 BITO ekspertviden, Digitalisering i intralogistik (på engelsk), Link 

4 BITO ekspertviden, Førerløse transportsystemer – sådan får man overblik (på engelsk), Link 

5 Raphael Michalek, Fahrerlose Transportsysteme, Was sind fahrerlose Transportsysteme? Definition & Vorteile, Januar 2019, MM Logistik (på tysk), Link 

6 BITO Storage Systems Nordic, LEO Locative, Førerløst transportsystem til intern transport af kasser og varer, Link 

7 BITO ekspertviden, Procesoptimering i produktionslogistik (på tysk), Link