Sådan undgår man ulykker på lageret

Arbejdsulykker på lageret er en reel trussel. Men følger man de lovmæssige regler på området og tager de nødvendige forholdsregler, kan de fleste farer afværges.

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet var der i 2019 i alt 42.670 anmeldte arbejdsulykker i Danmark, hvoraf 36 var med dødelig udgang. 6788 af ulykkerne skete indenfor industri- og forsyningsbranchen og 2998 indenfor transportområdet. Særligt arbejdsmiljøet på lageret, hvor medarbejderne bevæger sig rundt mellem reoler, maskiner og diverse køretøjer, rummer mange farekilder. Den eneste måde, hvorpå arbejdsulykker kan undgås, er ved at følge og overholde de til enhver tid gældende regler og forskrifter indenfor arbejdsmiljøområdet og således træffe forebyggende sikkerhedsforanstaltninger. Dette gælder såvel arbejdsgiveren som de ansatte. En væsentlig forudsætning herfor er, at der etableres en velfungerende arbejdsmiljøorganisation i virksomheden. 

Arbejdsulykker – typer og årsager

Det, der på lagerområdet ofte fører til arbejdsulykker, som kunne have være undgået, er arbejdstagernes uforsigtighed, manglende overholdelse af sikkerhedsforanstaltninger, manglende oplæring og opmærksomhed, manglende vedligeholdelse af arbejdsudstyr såsom gaffeltrucks og reoler, uorden og utilstrækkelig rengøring samt en dysfunktionel arbejdsmiljøorganisation i virksomheden. Herudover kan det forekomme, at personligt sikkerhedsudstyr enten slet ikke benyttes eller ikke benyttes i tilstrækkeligt omfang. Det er ikke unormalt, at lagermedarbejdere får alvorlige snitskader (ikke bare fra knive men også fra papir) samt anden legemsbeskadigelse. Genstande kan forårsage alvorlige skader, hvis de falder ned fra reoler, eller hvis medarbejderen mister kontrollen, når gods løftes. Fugt, snavs og sand kan bevirke, at den ansatte glider, snubler og falder over glemte eller umærkede genstande. Fald fra høje arbejdsplatforme er desværre heller ikke ualmindelige. Ulykker med gaffeltrucks, andre former for industritrucks og kraner (svævende last) forårsager virkeligt alvorlige skader. Hvis en truck utilsigtet sætter i gang, og der således sker en kollision, kan det resultere i, at hele reoler kollapser og genstande styrter ned. Ved risikofyldt arbejde som dette er det arbejdsgiverens ansvar altid at sørge for at tage de nødvendige forholdsregler for at undgå arbejdsulykker. 

Lovmæssige bestemmelser til forebyggelse af arbejdsulykker

Lov om arbejdsmiljø tilstræber at skabe ”et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”, og det er hele tiden virksomhedens opgave at forebygge frem for at helbrede. Ifølge ’Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø’, kapitel 4, § 15 er det arbejdsgiveren, der skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det omfatter arbejdsstedets indretning, selve arbejdspladsen, de omgivende arbejdsforhold samt udformning og organisering af arbejdsprocedurerne. Siden 1992 er det ved lov, at alle virksomheder med ansatte skal foretage en arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert tredje år, og her skal arbejdsgiveren bl.a. gennem en risikovurdering tage stilling til, hvilke tiltag der er nødvendige for at undgå ulykker.  

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992, ”Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler”, understreger i §14, at det er lovpligtigt at afholde regelmæssige eftersyn af tekniske hjælpemidler (f.eks. lagerreoler) tilkendegivet i den fælleseuropæiske norm DS/EN-15635. I en sammenskrivning af DS/EN-15635 lyder det: ”Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med [bekendtgørelsen]. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet…”. Reolinspektion foretaget af kompetente fagfolk skal klarlægge evt. fejl og skader på reolerne samt en klassificering heraf. Inspektørerne skal bl.a. føre tilsyn med overholdelse af hylde-, punkt- og sektionslast, observere tilstanden på diverse reolsikringer og påkørselsværn samt efterfølgende udarbejde en rapport, der opsummerer forholdene med anvisninger til udbedring. Dette gælder for dybdestablingsreoler, gennemløbsreoler, småvarereoler, grenreoler, fleretagers anlæg, pallereoler og mezzaniner.  

Netop reolsikring og diverse sikringstyper hertil er med til at minimere risici betydeligt. Afspærringer, værn og andre sikringssystemer fungerer som enkle men effektive metoder til at højne sikkerheden i de operationelle processer. Eksempler herpå er påkørselsværn (hjørne- og kantbeskyttelsesprofiler, overfladebeskyttelse, rørbeskyttelsesprofiler, stigebensbeskyttere og truckværn til lige kanter eller hjørner), farvemarkering, afspærring til opdeling af trafik- og arbejdsområder, brandsikring osv. Nogle påkørselsværn og advarsels- og reolbeskyttelsesprofiler er lovpligtige, mens andre bidrager til et generelt højere sikkerhedsniveau på lageret. 

Med kollisionsbeskyttelse og advarselsprofiler kan man undgå alvorlig skade på først og fremmest medarbejdere men også lagerbeholdning. I det operationelle miljø benyttes sådanne på interne transportveje, på maskiner og køretøjer og ikke mindst på hjørner og ender. I diverse udformninger fungerer påkørselsværn og advarselsprofiler også som værn på hjørner og kanter samt som effektiv sikring af reoler og rør, ledninger og kabelinstallationer. 

Risikovurdering

Som en del af en APV skal arbejdsgiveren kortlægge eventuelle risici forbundet med det arbejde, der udføres i virksomheden samt de vilkår, der arbejdes under - herunder også brug af diverse udstyr eller hjælpemidler. Arbejdsmiljøloven specificerer ikke i detaljer, hvordan en risikovurdering skal foretages, men angiver alene nogle principper eller metoder til kortlægning. I et forsøg på at forudse fremtidige hændelser, der ville kunne resultere i ulykker, ser man bagud for at undersøge, om det tidligere er gået galt og i givet fald hvorfor. Herefter tager man stilling til, hvad der aktivt skal foretages for at reducere eller helt fjerne de givne risici.

Arbejdsmiljøorganisation og medarbejderuddannelse

En væsentlig forudsætning for succesfuld forebyggelse af arbejdsulykker er uddannelse af medarbejderne og øget opmærksomhed på alle dele af arbejdsmiljøet hos de ansatte. Til brug herfor findes der en række gode råd, værktøjer og gennemarbejdet materiale via arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring og på Arbejdstilsynets hjemmeside. At føre kontrol med og sikre overholdelse af reglerne for arbejde på lageret (og andre steder) er dog mindst lige så vigtig, og det påhviler ledelsen og den operative lagerchef at sørge for dette. De ansatte skal føle sig trygge ved og sikre på, at virksomheden tager arbejdsmiljøet seriøst, og at der blive slået hårdt ned, hvis reglerne gentagne gange ikke overholdes. Arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres i et samarbejde mellem ledelsen samt ledelses- og medarbejderrepræsentanter – også kaldet arbejdsmiljøorganisationen.  

Tips til forebyggelse af arbejdsulykker på lageret

Udover overholdelse af gældende love og regler samt iværksættelse af en risikoanalyse er det lovpligtigt at få foretaget en årlig inspektion af virksomhedens reolsystemer. Regelmæssig visuel egenkontrol af reolerne suppleret med det årlige eftersyn sikrer, at man på et tidligt tidspunkt opdager evt. påkørselsskader. Alle skader på hylder skal dokumenteres, og inspektionsskilte indeholder oplysning om påkrævet inspektionsinterval. De fleste punkter til forebyggelse af ulykker er allerede nævnt ovenfor, men BITO gennemgår gerne dit lager for i fællesskab at finde tilpassede løsninger til forbedring af netop jeres arbejdsmiljø. Vi tilbyder også at udføre de lovpligtige reolinspektioner, og på vores webshop er der et stort udvalg i tilbehør til sikring af såvel medarbejdere som lager. 

Som noget forholdsvis nyt indenfor ergonomisk hjælpeudstyr kan exoskeletter lette hårdt fysisk løftearbejde og derved minimere ulykker og skader. Takket være den nyeste sensor- og styringsteknologi bliver det tunge arbejde således lettere og mere skånsomt for ryggen. Særligt ved samlebånds- og pakkearbejde, hvor arbejdet udføres let foroverbøjet og gennem længere tid, sker der en stor belastning af ryghvirvlerne i lænden. På samme måde belastes ryggen meget, når tunge varer løftes eller flyttes fra gulvet i ordreplukkeområdet. 

Men selvom man tager alle forholdsregler med henblik på at reducere risikoen for arbejdsulykker, så er det vigtigt, at førstehjælpsudstyr altid er let tilgængeligt på arbejdspladsen, og at medarbejderne er instrueret i brugen heraf. 

Følgende emner kunne måske også være interessante

BITO Newsletter