Optimering af lageropmærkning

Ved lagerhåndtering, er det særdeles vigtigt, at lageret er ryddeligt, og at varer nemt og hurtigt kan fremfindes. Til det formål benyttes et sofistikeret system til skiltning, mærkning og identifikation. 

På reolområdet bruges primært selvklæbende etiketter til aflæsning med scanner. RFID (= radiofrekvensidentifikation) eller elektroniske lokationsmærker (e-ink-labels el. ESL= electronic shelf labels) er stadig ualmindelige. Skilte og informationstavler, gulv- og reolopmærkninger samt kasse- og produktmærkning bruges til orientering på lageret. Skilte og informationstavler giver en grov inddeling af lagret i forskellige områder. Gulv- og reolopmærkning er endnu mere specifikke og fastlægger, hvor bestemte varer skal opbevares. Og endelig ved hjælp af kasse- og produktmærkning markeres og identificeres varerne præcist. På den måde kan de findes igen, hvis de skulle være blevet lagt forkert på lager. 

Reolopmærkning og selvklæbende lagermærker løser forskellige opgaver indenfor opmærkning. Det klares med bogstaver og tal, selvklæbende eller magnetiske, gulvopmærkning, lagerskilte, lokationsmærker, etiketter m.m. Eksempelvis er bogstaver og tal grundlaget for effektiv lageropmærkning, fordi de på kortest tid guider lagerarbejdere og truckførere hen til den korrekte lagerlokation. Søge- og håndteringstider minimeres, og gennemløbstiden for ordrerne reduceres. Tal- og bogstavetiketter er ideelle til at markere lagerlokationer, hylder, kasser, udstyr og maskiner. Lageretiketter og -skilte kan også specialfremstilles. De udskrives så med ønsket påtryk eller ordrenumre, mængde, stregkoder, positionspile osv. 

På vareemballagen og undertiden på selve produkterne skal alle nødvendige oplysninger være trykt. En lang række oplysninger gemmer sig i etiketternes stregkode (1): Varenummer, udløbsdato, serienummer, ingredienser, sikkerhedsinstruktioner m.m. Ofte fremgår også pris, serie- eller produktnummer samt andre produktoplysninger af etiketterne. Sådanne oplysninger er meget vigtige for at kontrollere varestrømmen i logistikken. Ved hjælp af scannere kan de indgående og udgående varer registreres og kontrolleres i et merchandise management system. Der er mange forskellige stregkodetyper (1D, 2D) med forskellige koder (kode 128, kode 39, EAN, QR-kode, datamatrix osv.). Kode 128 er meget udbredt og kan læses af alle stregkodescannere. Den bruges især til forsendelse af etiketter. Grossister og detailhandlen bruger hovedsageligt EAN-koden ved kassens scanner til at udlæse ønskede vareinformationer og salgspriser fra databasen. Særligt reolopmærkning skal være meget holdbar. Det anbefales at overveje grundigt, hvor man vil bruge hvilke etiketter, hvilken stregkode og i hvilken kvalitet. Hvilke oplysninger er nødvendige hvor? Desuden skal stregkoderne være udskrevet rent og læsbare. En ændring af systemet senere hen kræver stor indsats. Omhyggeligt opmærkede varer letter i øvrigt også lageroptællingen. 

RFID-teknologi (2) bruges allerede hyppigere i logistikken for indgående og udgående varer, varesporing, lagerstyring og ordreplukning. RFID-systemet består af en RFID-transponder (med antennespole, kredsløb og hukommelse) med et identifikationsnummer eller en elektronisk produktkode (EPC), en læseenhed, hvorfra oplysningerne kan læses og en sender til dataoverførsel. Fordelene ved RFID-teknologien er hurtig indsamling af data uden visuel kontakt (i modsætning til stregkoder), det faktum, at objektet ikke skal placeres på en bestemt måde, mulighed for større datamængder samt mulighed for flere informationer i en brøkdel af et sekund (bulk-scanning). 

I den traditionelle ordreplukning på lageret er der mange omkostningstunge manuelle processer. Med anvendelse af ​​RFID åbnes der for nye muligheder i udformningen af grænsefladen mellem vare- og informationsstrømme under plukning. Med papirløse plukkeprocesser som f.eks. RFID-teknologi kan plukkelisterne opdateres online. Der er heller ingen håndskrevne oplysninger, der skal overføres til lagerstyringssystemet (WMS). Varer, der ikke er tilgængelige eller ikke er tilgængelige i tilstrækkeligt antal, kan overføres til efterfølgende pluklister og afhentes senere. Helt grundlæggende fører papirløs ordreplukning til omkostningsbesparelser, enkel og komplet dokumentation af alle vare- og materialebevægelser, øget udbytte, højere effektivitet og forbedret leveringskvalitet og dermed højere kundetilfredshed. RFID-tags er dyrere end stregkodeetiketter. Stregkoder fremstilles let og billigt på computeren, datalagringsenhederne er billige, og læseenhederne forefindes i næsten alle virksomheder. Stregkoder kan også scannes effektivt i højreoler. RFID-tags benyttes, når mulighederne for stregkodeanvendelse er opbrugt, eller yderligere optimering er nødvendig. RFID-transpondere vælges typisk til sporing af værdifulde varer. 

ESL-labels er baseret på elektronisk blæk som det, der bruges i e-bogslæsere. Fordelen ved e-ink-etiketter er displayets lette tilpasningsevne. Hvis priserne ændrer sig, kan ESL let tilpasses, da prisstyringen styres centralt med et tryk på en knap. Arbejdsprocesserne for medarbejderne gøres lettere. Kunder, produkter og e-handel kan forbindes, og især fejl i varemærkning kan undgås. Yderligere fordele er advarselsmeddelelser, nøgletal, lagerændringer via tryk på en knap, tovejskommunikation mellem etiket og software og meget mere. ESL-labels er en del dyrere i anskaffelsespris end papiretiketter, men de kan bruges i meget lang tid. Skærmbilledet kræver ikke konstant strømforsyning, da der kun forbruges strøm, når displayet ændres. 

Som allerede nævnt kan opmærkning foregå enten ved valg af korrekt mærkning eller etiketter eller valg af korrekt stregkode. Herudover er kvaliteten af ​​etiketudskrivningen og omhu ved selve opmærkningen afgørende. Den rigtige form for mærkning til det pågældende formål skal vælges omhyggeligt. 

Især inden for e-handel stiller et stort produktudvalg og hurtige indkøbsprocesser (varemodtagelse, forarbejdning, forsendelse og levering) høje krav til reolopmærkning (3). Utilstrækkeligt koordineret automatisering af opmærkningen fører til pladsspild og ineffektiv lagerføring. Det kan resultere i økonomiske og forretningsmæssige tab. For at skabe en velordnet lageropmærkning kan man f.eks. anvende farvekode til mærkning og 2D-stregkoder for at opnå høj informationstæthed. Ved udskrivning af labels til forskellige reolopmærkninger kan termotransfertrykteknologi og fleksografisk farvekodning kombineres i et enkelt procestrin for optimering. 

Literature:

1 Adelhelm Martin, Stregkodelabels, Link 

2 BITO expertise, RFID i ordreplukning, Link 

3 Optimeret lagerføring og logistik via farvelabels, Computype, Link