Optimering af emballage i stykgodslogistikken

Mange virksomheder sender på daglig basis gods i særskilte eller kombinerede papkasser strækfolieret på paller. Det være sig produkter fremstillet af virksomheden selv eller f.eks. handelsvarer i e-handlen. Varerne afsendes hovedsageligt med ekspresservice eller via almindelige fragtfirmaer. For at reducere omkostningerne til emballage, beskytte miljøet og være konkurrencedygtig skal de emballagerelaterede processer i en virksomhed være effektivt designede og optimerede. Under en optimering tages bl.a. emballagedesign og -håndtering, volumen- og arealudnyttelse, emballagetype og -beholdning, kvalitetskrav samt emballagens materiale og livscyklus (engangs- eller genanvendeligt system) i betragtning. Ofte er volumen- og palleudnyttelsen for de enkelte emballagetyper meget lav. Og det er her, der kan opnås store omkostningsbesparelser i virksomheden. En anden tilgang til optimering involverer en begrænsning af emballagetyperne (standardisering), valg af ensartet tryk, bundtning af ordremængder, valg af effektive emballeringsmaskiner, optimering af plukkestationer og ensartet varestyring på tværs af lokationerne (indførelse af et lagerstyringssystem). Som man kan se, er optimering af såvel de emballagerelaterede processer i virksomheden og selve emballagen et meget vidtrækkende og tværregionalt emne.

I modsætning til direkte transport så håndteres varerne flere gange i et stykgodsnetværk. Som regel er der et forløb fra afsender til speditørens modtagecenter. Her samles de forskellige forsendelser i udleveringscenteret. I udleveringscenteret distribueres varerne ud til fragtbilerne, der sørger for levering til kunderne. Det betyder, at afsendte varer håndteres mindst to gange. Stykgods defineres som gods med en længde på op til 2,40 m, hvilket svarer til minimum indvendig bredde på en lastbil. Alt, hvad der overskrider grundmålene på en Euro-palle, betragtes dog som kritisk. Mange speditører og fragtmænd bruger lastbiler med dobbeltdæk for bedre volumenudnyttelse. Som regel læsses og aflæsses lastbiler udelukkende bagfra. Transportfirmaer, der kun benytter på- og aflæsning fra siden (sideload), er meget sjældne. 

For at muliggøre problemfri håndtering af almindelige stykgodsforsendelser i et speditionscenter skal varerne pakkes på 4-vejs-paller. Typisk benyttes Euro- eller industripaller, men der er også engangspaller med disse dimensioner. På grund af de modulære dimensioner passer disse paller perfekt i en lastbil og kan læsses i alle retninger. Løse, ikke-palleterede varer (f.eks. enkeltvise pakker) eller voluminøse varer (lange/flade produkter) giver forstyrrelser i processen og medfører ofte beskadigelse af varerne. Paller skal pakkes på en sådan måde, at de har den jævnest mulige kubiske form. For at sikre stablingsevne på lastbilen skal emballagen være tilstrækkeligt stabil. Der skelnes således mellem salgs-, produkt- og transportemballage. Hvor produktemballagen har til formål at beskytte selve produktet, og salgsemballagen skal gøre produktet attraktivt for køberen, er transportemballagens hovedopgave at beskytte produktet og salgsemballagen. Det mest almindelige materiale til transportemballage er bølgepap. Ofte bliver produkterne imidlertid også strækfolieret som kolli, pakket som display eller i en kasse. Alt efter anvendelsesformål benyttes træ også til transportemballage. Yderst sjældent bruges stål som emballagemateriale inden for stykgodslogistikken. 

Primært stabiliteten af ​​de enkelte materialer, selve emballagen samt disses vægt er af stor betydning, når det drejer sig om transportemballage. Herudover spiller materiale-, håndterings- og bortskaffelsesomkostningerne for emballagen (retursystem fokus på bæredygtighed) en vigtig rolle. Transportemballage er som regel designet som engangsemballage, og det fører til et dårligt image især ved brug af plastemballage. Situationen er naturligvis en helt anden, hvis det drejer sig om genanvendelig emballage, hvor (genanvendt) plast er det foretrukne materiale.

Der findes mange optimeringsmuligheder inden for emballageteknologi. Genanvendelig emballage er ideel til bilaterale transportruter. For eksempel kan shuttle-transport organiseres mellem afsender og modtager. Den pladsbesparende returtransport af genanvendelig emballage (f.eks. ved hjælp af foldeteknologi eller stakning) gør det muligt at optimere og effektivisere processen. Benyttes engangsemballage, kan designet heraf optimeres. For eksempel kan emballagen konstrueres på en sådan måde, at de emballerede varer lettere kan stables. Emballagedesignet skal reduceres således, at kun en minimal men tilstrækkelig beskyttelsesfunktion tilsikres. 

Emballagen skal bedst muligt tilpasses vare og palle så som Euro-palle for at mindske behovet for fyld- og emballeringsmateriale og for at få udnytte lastbæreren optimalt. Boblefolie skal bruges til emballering af skrøbelige genstande (polstring), til isolering eller til udfyldning af hulrum. Fastgørelse af varer med strækfolie i bølgepap eller papkasser sparer store mængder fyldmateriale og mange forskellige specialemballager. På den måde kan mængden af emballagetyper reduceres. Papkasser kan også strækfolieres eller krympes og fastgøres på en palle. 

Det er ikke alle optimeringspotentialer, der kan udnyttes ved at forbedre emballagelogistikken og de relaterede processer. Det hænder, at der ikke findes egnede emballageløsninger på markedet. I de tilfælde bør man kontakte en emballagespecialist med egen udviklingsafdeling for at få fremstillet specialemballage. 

Her drejer det sig om at danne sig et helhedsbillede af transportkæden afhængigt af varernes følsomhed. Og her dukker mange spørgsmål op: Hvor stabil skal transportemballagen være? Hvilke materialer skal bruges, og hvor kan der spares? Hvordan kan emballagen optimeres? Skal den være specialdesignet? Hvor og hvordan kan processerne optimeres? Kan det svare sig at købe emballeringsmaskiner (f.eks. folieringsmaskiner)? Hvordan og med hvem skal varerne sendes? Hvilke paller skal benyttes? Og sidst men ikke mindst: Kan investeringerne overhovedet betale sig? 

Ved at beregne Return On Investment (ROI) kan investeringsafkastet vurderes i sammenligning med det oprindeligt investerede beløb. 

ROI = afkast - investering / investering 

afkast = øget omsætning + reducerede omkostninger 

Investeringer = tid, ressourcer, mennesker, maskiner 

Hvis investeringerne er højere end den øgede omsætning plus omkostningsreduktioner, er investeringsafkastet negativt. Investeringerne i tid, ressourcer, materialer, mennesker og maskiner skal derfor overvejes og beregnes nøje.