Kasser: Central rolle i materialeflowet

Det rette design eller udvalg af kasser er utroligt vigtigt for et konstant materialeflow i virksomheden. Kasserne er ikke kun logistiske lastbærere, men fungerer også som bærere af information og danner således grundlag for Kanban-systemer. Ydermere spiller de en central rolle i virksomhedens procesoptimering. For eksempel har kassernes udformning en enorm indflydelse på transportbåndets fremføringsegenskaber og støjniveau, og de er derfor en vigtig brik i indretningen af ergonomiske arbejdspladser.

Materialeflowet indeholder alle processer lige fra udvinding af råmaterialer til for- og bearbejdning samt distribution til leverandøren og den sidste vej ud til slutbrugeren. Det inkluderer også processer i relation til transport og logistik samt opbevaring og test af produkt. Hvis materialeflowet foregår indenfor virksomheden, kalder man det internt materialeflow. Det ledsages ofte af en informationsstrøm, der registreres, transporteres, bearbejdes og videregives i form af data. Ved opbevaring, transport og overførsel af informationer spiller kasser en væsentlig rolle. Dog kan en automatisering af materialeflowet kun ske ved en standardisering af lastbærerne. Paller, kasser, beholdere m.m. skal være klart definerede eller med andre ord standardiserede, så hjælpemidler til ind- og udlagring, shuttles, AGV’er, industritrucks og transportbånd kan bringe deres fulde potentiale i spil i logistikken – som for eksempel transportkasser til smådele (KLT), også kendt som Euro-kasser. Og de kan således genbruges i fællesskab. KLT-kasser blev i sin tid udviklet for at optimere logistikkæden indenfor automobilproduktion og dennes leverandører. Systemet er modulært tilpasset et basisareal på 1200 x 800 mm (Euro-palle) og 1200 x 1000 mm (ISO). Grundfladen fordobles i begge tilfælde og har nominelt mål 300 x 200 mm, 400 x 300 mm og 600 x 400 mm. På grund af denne standardisering benyttes Euro-kasser nu også udenfor automobilindustrien, og takket være deres unikke identifikationsnummer (skjult i en stregkode, RFID) fungerer kasserne også som informationsbærere. Dette ID-nr. er koblet til en specifik vare eller ordre i lagersystemet eller i computerens materialeflow og muliggør automatisk genkendelse og kontrol af kasser og varer på lageret.

Nutidige kassers mekaniske egenskaber muliggør en lang række logistiske arbejdsprocesser. Kasser på transportbånd skal for eksempel bevæge sig så lydløst og med så lav friktion som muligt, og tolerancer for acceptabel nedbøjning af kassens bund er meget små. BITO’s XL-Motion kasser er eksempelvis specielt designet til automatiserede lagre, så den optimalt opfylder kravene til overfladestruktur og friktionskoefficient. Dette sikres ved den nye delvist ribbede bund. For at kunne håndtere høj belastning under lagerprocessen er den udstyret med en glat rammekonstruktion, der er fæstnet til kassen med diagonale afstivere. Denne ’sandwichkonstruktion’ bevirker, at bunden ikke bøjer ved høj belastning, da den altid forbliver flad og glat, og kassen bevæger sig derfor meget støjsvagt på transportbåndet. Dette bidrager til et behageligt arbejdsklima på lageret, og det lave støjniveau betyder ikke bare mindre stress og dermed mindre nedetid men også færre fejl og større arbejdsglæde.

Bakker benyttes på automatiserede smådelslagre til transport og opbevaring af ikke-transportable varer som f.eks. papkasser. Bakkerne er specielt udviklet til at opfylde kravene for det enkelte transportbåndssystem. Til automatisk af- og pålæsning er der en aflæsningsfunktion, der adskiller varer på bakken fra selve bakken. Herefter kan varerne f.eks. sættes på paller.

Kanban er en metode til decentraliseret produktionskontrol, hvor individuelle produktions- og logistikprocesser udløses ved hjælp af datakort – kendt som Kanban på japansk. Fordelene ved Kanban-metoden er decentraliseret kontrol, enkel lagerhåndtering og just-in-time-logistik (JIT) for de nødvendige emner til produktion. Vigtige data såsom varenummer, antal, varelokation osv. fremgår af datakortet. Produktionen sender således besked til det forudgående produktionsniveau, at der skal bruges nye dele. For eksempel sendes en tom kasse med et bestillingskort for en specifik komponent til (Lean)-lageret, hvorefter en fuld kasse returneres. Smådelslageret ved på den måde, at der skal genbestilles et vist antal og sender en ordre til leverandøren. Leverandøren effektuerer ordren og leverer den pågældende komponent til lageret i det ønskede antal. Selve Kanban-kortet fungerer som ordrekort i produktionen, der udløser en specifik produktionsordre eller et informationsflow. I Kanban-systemet er der ikke behov for, at den enkelte medarbejder har kendskab til hele processen. Kun den åbne Kanban-kasse på en given lokation fyldes op. Systemet er således selvregulerende og selvorganiseret og baseret på lokal viden og enkle regler. I dag indsættes lagermedier som f.eks. stregkoder eller RFID-chips i stedet for Kanban-kort, og data eller produktionsordren overføres via WiFi til lagerstyringssystemet, økonomisystemet eller til den pågældende komponentleverandør.

Særligt i industriens tidsalder 4.0 er der brug for en optimering og strømlining af arbejdsgange og -processer selv i mindre virksomheder. Og et godt sted at starte er i transporten og materialeflowet. Især gennemløbstiden for materialer og emner bør gennemgås, for hvis disse passerer gennem unødvendige stationer på deres vej, kan ekspeditionstiden sandsynligvis reduceres, og enhver reduktion i gennemløbstiden sparer omkostninger. Bliver det mest hensigtsmæssige transportmiddel benyttet overalt i virksomheden? Er eventuelle specialkonstruktioner nødvendige? Transportkasser er naturligvis mindst lige så vigtige. Er det de mest egnede transportkasser, der benyttes til produkter, arbejdsstationer og processer? Det er netop her lagerføring, transport og intralogistik kan forbedres markant, og omkostningerne kan reduceres.

Et materialeflow begynder som oftest i en reol. Varer fjernes fra en hylde og indsættes i et materialeflow, eller varerne kommer fra varemodtagelsen eller et produktionsområde, transporteres hen til reolen og sættes på lager. Nogle gange foregår materialeflowet dog også i selve reolen f.eks. i palle- eller kassegennemløbsreoler. Det kan enten foregå som genopfyldning i et Kanban-system eller som genopfyldningskontrol i en plukkeproces. Flow-retningen i et gennemløbssystem fra påfyldningssiden til udtagningssiden sikrer bevægelse i henhold til FIFO-princippet (first-in, first-out). Mellemliggende buffere har også en funktion i materialeflowet. Dér, hvor der f.eks. foregår pluk på flere niveauer, venter kasser med plukkede varer som regel på øvrige emner.

Kunne I tænke jer at effektivisere jeres materialeflow? Så hjælper vi gerne med dette.