Hvornår er det relevant at automatisere et lager?

I tidsalderen for Industri 4.0 skal mange virksomheder gøre sig overvejelser om logistik og lagerautomatisering. Men i første omgang bør enhver erhvervsdrivende dog spørge sig selv: “Hvad forventer jeg af automatiseringen?” og “Er det altid en god idé at automatisere?”. Målet med automatisering er iflg. erhvervsleksikonet Gabler “en økonomisk vækst af lagerføringen gennem øget lageromsætning, reduktion af lagerbeholdningen og bedre udnyttelse af lagerfaciliteterne samt kortere leveringstider i kraft af hurtigere ekspedition. Forudsætningen er et IT-baseret lagersystem (WMS = warehouse management system) med interfaces til styring af transportbånd, materialehåndtering og/eller ERP-system.” 

Indenfor virksomheders intralogistik skelner man typisk mellem manuelle og automatiserede lagre. Men grænserne er flydende, for der findes også halvautomatiserede lagre. Disse benytter sig både af nogle af de automatiserede lagerløsninger, der findes på markedet og af WMS. Der findes ingen faste standarder, der afgør, hvorvidt et lager er automatiseret eller halvautomatiseret. Så det første spørgsmål, man bør stille sig selv, er, om automatisering overhovedet er en nødvendighed. Hvilke fordele og ulemper er der ved et manuelt lager? Hvornår er det fornuftigt? 

Et manuelt lager har flere fordele: 

• Det kan ofte let skaleres. Ved sæsonudsving kan midlertidige medarbejdere ansættes, og det er således fleksibelt at tilpasse.  

• Processerne er typisk mere ukomplicerede, lettere at forstå og overskuelige. 

• Mennesker er involverede i processerne og kan bidrage med kognitive kompetencer og praktisk erfaring.  

• Et manuelt lager er særligt velegnet ved et begrænset sortiment, få varer, lav lagerkapacitet og ingen planer om at ekspandere.  Det er dog også muligt at foretage en delvis automatisering via f.eks. transportbåndløsninger.  

Ulemper 

• er f.eks. de høje omkostninger forbundet med menneskelig arbejdskraft, forringelse af hhv. lageromsætning og effektivitet i forbindelse med medarbejderfravær.  

• Hyppigere fejl ved f.eks. manuel ordreplukning.  

Ønsket om at forbedre ordreplukningen og undgå fejl i ordresammensætningen er en af årsagerne til at indføre delvis automatisering f.eks. ved hjælp af førerløse transportsystemer (AGV) eller sågar en komplet automatiseret lagerløsning. Gennem forbedret logistikeffektivitet kan man efter en automatisering spare driftsomkostninger, og det betyder, at investeringstiltagene med tid tjener sig ind. I visse brancher som f.eks. bilindustrien er automatiseringsgraden allerede særdeles høj. 

Lagerautomatisering i en virksomhed kan have følgende fordele og ulemper: 

Fordele: 

• Med en tilsvarende høj produktmængde, størrelse og driftstid (24/7) er et automatiseret lager mere økonomisk i drift end et manuelt lager. 

• Generelt installeres det med henblik på at spare omkostninger, reducere arbejdstiden, øge sikkerheden på lageret, minimere fejl i ordrebehandlingen samt øge kundetilfredsheden.  

• På grund af stadigt stigende udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft er der en tiltagende interesse for automatiserede lagre.  

Ulemper: 

• Alt efter automatiseringens omfang kan investeringen være ret høj. Men på baggrund af den øgede effektivitet og besparelser på driften, tjener det automatiserede lager sig hjem efter noget tid.  

• At automatisere mens virksomheden holdes i drift, giver særlige udfordringer og forudsætter en omhyggelig planlægning for at sikre en problemfri overgang.  

• For det meste kan processerne kun tilpasses af programmører, der ofte ikke har den store praktiske erfaring indenfor logistik. Og herved begrænses den fleksible tilpasning til de ændrede lagerprocesser.  

• Skaleringen af et automatiseret lager er ofte en vanskelig opgave. Systemet er almindeligvis indrettet til højsæsoner og udnyttes derfor ikke optimalt i den resterende del af året. Det reducerer omkostningseffektiviteten.  

De ideelle betingelser for en automatisering af lageret er: 

• Planlægning af kontinuerlig drift (24/7) så vidt muligt. 

• De primære processer skal være definerede og godkendte. 

• Få sæsonmæssige udsving hvis muligt. 

• Der skal være en lang pålidelig planlægning angående krav til lagerfaciliteterne (pakker, partistørrelser, produktionsmængde). 

Jo mere de generelle forhold afviger fra det “ideelle automatiserede lager”, jo flere fleksible og manuelle processer er der behov for at integrere. Der findes dog et stigende antal lagerløsninger, der tilbyder nogle af det manuelle lagers fordele. Med et Autostore-system får man således mulighed for skalering og tilpasning til den fysiske lagerstruktur. I tillæg får man en meget høj grad af arealudnyttelse samt mulighed for at drage fordel af omkostningseffektivitet selv ved små mængder. Et shuttle-lager (et kompakt lager) kan nemt og fleksibelt skaleres og udvides. Ind- og udlagringskapaciteten kan øges ved at tilføje flere shuttles. Desuden kan små mængder og forskellige varetyper effektivt opbevares. Udover skalerbarhed giver en AGV også mulighed for fleksibel tilpasning af materialeflowet.  

Automatisering finder i stigende grad vej til intralogistikken. Incitamentet er ikke blot Industri 4.0, krav om effektivitet eller omkostningsminimering men derimod snarere den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og her er det ikke altid nødvendigt at have et stort, komplekst og fuldautomatiseret lager. Halvautomatisering eller små fleksible løsninger som f.eks. AGV’er, shuttle-systemer eller robotter bliver oftere det foretrukne valg.