Hvordan ved jeg om en plastkasse er i god kvalitet?

Når det drejer sig om plastkasser, skal man lægge særlig vægt på kvalitetsegenskaber såsom granulat af høj kvalitet, plast specielt udvalgt til formålet og et passende kassedesign.

I intralogistikken bruges plastkasser til opbevaring og transport af artikler, varer, hjælpematerialer, farligt gods, affald og meget mere. (1, 2). De er således rigtige ’alt-mulig-mænd’. De fås i alle størrelser lige fra kasser til smådele til storvolumenkasser, fremstillet efter europæiske standarder, specialdesignet til automatiserede lagre, som bakker, heavy-duty-kasser eller som foldbare eller stabelbare pladsbesparende kasser. Derudover leveres de også med meder, hjul, fødder og med et- eller todelt låg. Plastkasser bliver også specialdesignet til specifikke sektorer såsom medicinalindustrien (med f.eks. indsatser og køleelementer) eller fødevareindustrien (fødevaregodkendte). Med de mange forskellige former for anvendelse udsættes plastkasserne for mange forskellige belastninger (f.eks. høj belastning, syre- eller basepåvirkning osv.), og de skal derfor være fremstillet i det "rigtige" materiale og opfylde specifikke kvalitetskrav. 

Det stof drømmekassen er lavet af

Plastkasser til opbevaring og transport af varer er oftest fremstillet af polypropylen (PP) eller polyethylen (PE) men nogle gange også af mere eksotiske (miljøvenlige) materialer såsom solsikkegranulat (SFC, en blanding af PP og fibre fra solsikkekernens skaller). Fælles for dem alle er, at de er lavet af plastgranulat. Kvaliteten af ​​dette granulat er ekstremt vigtigt for kvaliteten af ​fremtidens plastkasse. Det, der er vigtigt med hensyn til plastgranulatets kvalitet og tilhørende standarder, er overholdelse af tolerancer for eksempel i forhold til slagstyrke, stabilitet, holdbarhed osv. (3). Granulat fremstillet og testet i Europa opfylder stort set altid disse standarder. Især indenfor logistikbranchen udsættes plastkasser og andre kasser for høj belastning. Derfor skal der her lægges særlig vægt på egenskaber såsom højkvalitetsgranulat samt plast, der er specielt udvalgt til det pågældende formål, eller et passende kassedesign. Kun under sådanne forhold kan en plastkasse holde i lang tid og skabe god værdi for pengene, hvilket er en vigtig faktor for en virksomheds rentabilitet. Sådanne produkter tilbyder til gengæld så også maksimal produktsikkerhed og forbruger samtidig ganske lidt materiale til deres fremstilling. Ud over granulatets oprindelse udgøres øvrige kvalitetstræk af plastens sammensætning og det miljømæssige CO2-aftryk (genanvendelighed). Plastsammensætningen har en væsentlig indflydelse på, hvor bæredygtig plasten egentlig er i sidste ende. På trods af alle de mange fremskridt inden for produktion, forarbejdning og processer er ikke al plast egnet til genanvendelse. Derfor bør man fokusere på særligt robuste plastkasser med en lang produktlivscyklus, som således er mere effektive for en virksomhed på lang sigt, og som samtidig opfylder kravene og målet om bæredygtighed. 

Kvalitetstest af plastmaterialet

Plastgranulat skal tørres inden forarbejdning (4). Råvarens fugtindhold har stor indflydelse på procespålideligheden og produktkvaliteten. Mange plastmaterialer er hygroskopiske. De absorberer også vand i granulatkornet, dvs. i deres molekylære struktur (kernefugt). Ved sprøjtestøbning kan for meget fugt forårsage en række problemer såvel i forarbejdningen som i slutproduktet. Eksempler er reduceret mekanisk stabilitet, der ikke nødvendigvis er synlig. Eventuelle andre følger af forarbejdning er dampbobler eller endda skumdannelse, fyldnings- og afformningsproblemer, viskositetsudsving, spredte procesparametre eller svingende behandlingsmængder. Ved videre forarbejdning kan der opstå problemer med galvanisering eller maling. Materialeforringelse kan kun påvises ved hjælp af egnede analysemetoder. Disse involverer for det meste destruktive tests. Samlet set kan materiale, der er for fugtigt, påvirke hele rækken af ​​egenskaber for de støbte dele, og det vil sige ikke kun de mekaniske, men også de optiske, kemiske og fysiske egenskaber. Tydelige defekter kan være striber, hulrum samt huller og bobler på overfladen. Det er dog heller ikke tilrådeligt at tørre granulatet for meget, da overtørret plast også giver problemer i processerne og bevirker, at materialekravene ikke kan opfyldes. Derudover kan designfejl i produkt- eller værktøjs- og forarbejdningsparametre som procestemperaturer og -tryk resultere i ringere produktkvalitet, der ikke kan påvises eller måles hverken med det blotte øje eller med metoder til standardkvalitetskontrol. Her hjælper egnede tomografiske, mikroskopiske, spektroskopiske og termiske analysemetoder til at bestemme omfanget og størrelsen af forringelserne (5). 

Kvalitetsegenskaber du skal være opmærksom på ved køb af plastkasser

Først og fremmest bør du kun købe lager- og transportkasser fra en anerkendt leverandør af lagerløsninger. Sådanne firmaer indestår for kvaliteten (BITO’s kvalitetsmærke gælder 5 år) og rådgiver dig gerne om specifikke anvendelsesformål. Sidst men ikke mindst er disse virksomheder og deres kvalitetsstyring også certificeret i henhold til DIN EN ISO 9001. Plastkasser af høj kvalitet er forsynet med et segl, der angiver kvalitetsgaranti og garantiperiode, plasttype, genanvendelighed, fødevaresikkerhed, ESD-egenskaber (electro static discharge) osv. Eksempelvis skal beholdere til fødevareindustrien være certificerede til brug for fødevarer og altså være fødevaregodkendte. Farmaceutiske transportkasser eller kasser til vacciner skal også overholde gældende retningslinjer for certificering (6). Kasser til farligt gods skal være godkendt af det tyske ‘forbundsinstitut for materialeforskning og test’ (BAM) som ydre emballage til farligt gods for specifikke emballagegrupper. Hos BITO bliver plastkasserne tillige testet under de hårdeste forhold under udviklingen. Kasserne må naturligvis ikke være beskadiget, når kunden køber dem, ej heller have synlige afvigelser i plasten såsom striber, huller, bobler m.m. (se ovenfor). 

Hvordan sikrer BITO disse kvalitetsegenskaber?

For at kunne indestå for kvaliteten af såvel kasser som reoler overfor vores kunder producerer vi disse i vores egne produktionsfaciliteter ved hjælp af den nyeste teknologi. Derfor er kvalitetsstyringen og kontrollen af processerne og produkterne også i vores egne hænder, så vi på den måde sikrer, at alle egenskaber og kvalitetskrav for vores kasser, reoler og andre produkter er opfyldt. BITO’s mål er altid at udvikle, fremstille og markedsføre de bedste produkter til vores kunder. Udvikling og produktion er underlagt de strengeste kvalitetskriterier og følger kvalitetsledelsesstandarden DIN EN 9001. Vi bruger kun de bedste råvarer, halvfabrikata, materialer og granulater. Vi anvender naturligvis alle de påkrævede testprocedurer (se ovenfor) for at sikre kvaliteten af vores produkter. Hvis du vil vide mere, så kontakt os gerne via kontaktformularen på vores hjemmeside, pr. e-mail eller telefon. 

Litteratur:

1 BITO Rådgivning, Hvilken lagerkasse er den rigtige for dig? (artikel på engelsk), Link 

2 Kassesystemer, BITO Storage Systems Nordic, Link 

3 BITO Rådgivning, Kvalitetsstandarder for plastgranulat – plast er ikke bare plast (artikel på engelsk), Link 

4 Hvorfor skal plastgranulat tørres? Mo's Corner (artikel på engelsk), Link 

5 Dahlmann R. Prof. Dr. rer. nat., Evaluering af produktkvalitet, Vi bedømmer plastprodukters kvalitet, Institut for Plastbearbejdning, RWTH Achen (artikel på engelsk), Link 

6 Vaccinetransport ud til slutbrugeren, BITO leverer genanvendelige kasser, Packreport, dfv Mediengruppe (artikel på tysk), Link  

 

Følgende emner kunne måske også være interessante

BITO Newsletter