Hvordan forhindrer det nye CSR-direktiv greenwashing?

Det nye europæiske direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting) trådte i kraft i januar 2023 (1, 2). Det erstatter det tidligere CSR-direktiv fra 2014 og skal være omsat til national lovgivning senest i juli 2024. Med det nye direktiv ændres flere andre direktiver såsom regnskabsdirektivet, gennemsigtighedsdirektivet og direktivet om lovpligtig revision. Det nye direktiv indfører ensartede standarder for bæredygtighedsrapportering, sikrer bedre sammenlignelighed af indsatsen på området og skaber bedre gennemsigtighed i hele Europa. Bemærk: Den tyske lov om due diligence i forsyningskæden går endnu længere end kravene i det europæiske CSR-direktiv ved at forpligte virksomheder til at implementere konkrete foranstaltninger til overvågning og forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser, miljøovertrædelser og andre duediligence-forpligtelser i deres globale forsyningskæde. 

Det gamle CSR-direktiv krævede også tidligere, at større virksomheder skulle afgive ikke-finansielle oplysninger om deres aktiviteter. Ifølge det europæiske direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD = Non Financial Reporting Directive) var visse virksomheder allerede forpligtet til at rapportere sådanne oplysninger. NFRD er en specifik bestemmelse under det gamle CSR-direktiv. Det nye CSR-direktiv erstatter således begge direktiver. Hovedformålet med det nye CSR-direktiv er en yderligere forbedring af virksomhedernes rapportering af ikke-finansielle oplysninger på områder som bæredygtighed og menneskerettigheder. Fra nu af vil bæredygtighedsrapportering have samme status som virksomhedernes finansielle rapportering. Formålet er at give investorer og interessenter et bedre billede af en virksomheds forretningsmæssige performance, resultater, position samt følgerne af dens aktiviteter. For at kunne kanalisere investormidler over i bæredygtige projekter skal der ifølge European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) foreligge mere robuste data om virksomhedernes aktiviteter og deres indvirkning på bæredygtighed, samfund og miljø. 

I henhold til det reviderede CSR-direktiv er virksomhederne underlagt en udvidet og standardiseret bæredygtighedsrapportering (3). Indførelsen af nøgletal skal sikre målbarhed og sammenlignelighed af de afgivne oplysninger. Den nye EU-forordning fastsætter også begrebet dobbelt væsentlighed. På den ene side er virksomhederne forpligtet til at rapportere om deres egen virksomheds indvirkning på mennesker og miljø, mens de på den anden side også skal rapportere om effekten af de såkaldte bæredygtighedsaspekter på deres egen virksomhed (miljømæssige, økonomiske og sociale forhold). Fra nu af er virksomhederne også forpligtet til at få deres bæredygtighedsrapportering revideret eksternt på samme måde som deres finansielle rapportering. EU-Kommissionen har fastlagt rapporteringsstandarder og en øget revisionsdybde fra "begrænset sikkerhed" til "rimelig sikkerhed". Herudover skal oplysninger om bæredygtighed og overholdelse af menneskerettigheder fremover være en del af ledelses- eller årsrapporten. Det standardiserede, elektroniske (maskinlæsbare) rapporteringsformat (European Single Electronic Format (ESEF)) vil også blive anvendt til bæredygtighedsrapporteringen. Fremadrettet skal ledelsen aktivt og beviseligt bære ansvaret for bæredygtighedsrapporten. Den såkaldte regnskabserklæring, som hidtil kun har været gældende for den finansielle rapportering, skal udvides til også at omfatte bæredygtighedsrapporteringen. 

Under det gamle CSR-direktiv og NFRD var det kun store virksomheder af offentlig interesse og virksomheder med mere end 500 ansatte, der var forpligtet til at rapportere om bæredygtighed i henhold til regnskabsloven. Det nye CSR-direktiv pålægger imidlertid også ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte og en statusopgørelse på minimum 20 millioner euro eller en omsætning på mindst 40 millioner euro at foretage rapportering. De berørte virksomheder (ca. 15.000 i Tyskland) skal allerede tilpasse deres processer for CSR-rapportering til rapporteringsåret 2023. Fra 1. januar 2026 vil bæredygtighedsrapportering også være påkrævet for alle børsnoterede SMV'er. 

Ifølge de nye regler bliver bæredygtighedsrapportering en del af ledelsesberetningen eller årsrapporten. Informationen skal være digitalt mærket, så den er maskinlæsbar og kan indgå i ESAP-platformen (European Single Access Point). Ud over dobbelt væsentlighed (se ovenfor) skal de grønne økonomiske nøgletal i taksonomiforordningen (EU 2020/852) overholdes. Forordningen er et europæisk regelsæt, der fastlægger kriterier og krav til klassificering af økonomiske aktiviteter som "miljømæssigt bæredygtige". 

I 2020 bekendtgjorde Europa-Kommissionen ESAP-initiativet som en del af Sustainable Corporate Finance Action Plan. Formålet med ESAP-platformen er at skabe et centralt, digitalt access point for virksomhedsdata og information fra forskellige europæiske lande med henblik på at forbedre gennemsigtigheden samt rets- og forretningssikkerheden for virksomheder. Virksomhederne kan tilgå, sammenligne og analysere finansielle oplysninger, rapporter, balancer, handelsregisterdata og andre virksomhedsoplysninger fra forskellige europæiske lande via platformen. Den har også til formål at reducere virksomhedernes administrative byrde ved at minimere behovet for informationssøgning i hvert enkelt EU-land og til at kunne håndtere forskellige formater og sprog. Platformen er under udvikling og vil blive gradvist indfaset og være tilgængelig i løbet af 2027 (4). 

Der er forskellige mekanismer i det reviderede CSR-direktiv, der skal bidrage til at forhindre såkaldt greenwashing (5), hvilket vil sige misvisende fremstilling af virksomheder med hensyn til deres bæredygtighedspraksis. 

CSR-direktivet pålægger virksomheder at offentliggøre visse ikke-finansielle oplysninger klart, præcist og fuldstændigt – herunder miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål, overholdelse af menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Rapporteringspligten har til formål at tvinge virksomhederne til at rapportere transparent om deres bæredygtighedspræstation og indvirkning. Ligestillingen mellem bæredygtighedsrapportering og finansiel rapportering, den uafhængige revision, aktiv involvering af interessenter i rapporteringsprocesserne, inddragelse af bæredygtighedsinformation i ledelsesberetningen samt sanktioner for manglende overholdelse af reglerne sikrer derudover en større troværdighed af bæredygtighedsinformationen og dermed en lavere risiko for greenwashing. Sanktioner kan omfatte bøder eller andre retslige konsekvenser, der tilskynder virksomhederne til at tage direktivets krav alvorligt og afgive sandfærdige oplysninger. 

Litteratur 

1 Gouze Stephanie, CSR Directive: What Becomes Important With The New Directive, EQS Group (på engelsk), Link 

2 CSRD – oftest stillede spørgsmål, Dansk Erhverv, Link  

3 NFRD vs. CSRD – Bæredygtighedsrapportering i EU, RISMA, Link 

4 Det Europæiske Råd, Pressemeddelelse, Link 

5 Sustainability, CSRD - works against greenwashing, German Insurance Association (på engelsk), Link