Hvad er lagerteknologi?
Lagerteknologi omfatter alle metoder, udstyr og hjælpemidler, der benyttes til opbevaring af varer og materialer i logistikken. Målet med lagerteknologi er at gøre opbevaring så effektiv, sikker og økonomisk som muligt. Den omhandler planlægning, udførelse og kontrol af lagringen for at sikre optimal udnyttelse af lagerpladsen, minimering af lageromkostningerne samt garanti for kvalitet og tilgængelighed af de lagrede varer. Lagerteknologi består af forskellige komponenter og systemer, f.eks. lagerreoler og reolsystemer, transportteknologi, lagerstyringssystemer (WMS), plukketeknologi, emballageteknologi og sikkerhedssystemer. De interne processer forbundet med flytning af materialer og varer på virksomhedens område kaldes intralogistik.
Lagerteknologiens betydning for virksomheder
Lagerteknologi er et centralt aspekt af virksomhedslogistik. Den fungerer som bindeled mellem indkøb, produktion, distribution og bortskaffelse og er af afgørende betydning for et effektivt materialeflow. Lagerteknologi spiller en central rolle for virksomheder ved at yde et væsentligt bidrag til øget effektivitet og optimering af lagerprocesserne. Ved at benytte avancerede lagersystemer kan virksomheder maksimere deres lagerkapacitet, fremme vareomsætningen og minimere lageromkostningerne. Moderne lagersystemer muliggør en hurtig og præcis varehåndtering lige fra modtagelse til opbevaring og levering. Automatiserede systemer som transportbånd, el-stablere og robotteknologi forkorter ekspeditionstiden og minimerer menneskelige fejl, hvilket øger lagerets samlede effektivitet. Brug af kompakte lagersystemer som shuttle-lager, mobile reoler eller gennemløbsreoler gør det muligt at udnytte lagerpladsen optimalt. Effektiv lagerstyring er afgørende for at kunne opretholde en smidig drift. Lagerstyringssystemer (WMS) muliggør præcis overvågning og kontrol af lagerbeholdningerne i realtid. De gør det muligt for virksomhederne at undgå overfyldte lagre og sikre varetilgængeligheden. Automatiserede systemer reducerer behovet for manuelt arbejde og betyder således lavere lønomkostninger. Derudover kan en effektiv lagerstyring være med til at minimere skader på varer og dermed også behovet for nødordrer, og på den måde reduceres omkostningerne. Ergonomisk designede arbejdsstationer og automatisering af processer kan minimere risikoen for arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme. Moderne lagerteknologi giver også fleksibilitet og skalerbarhed og dermed mulighed for at kunne tilpasse sig skiftende markedsforhold. Virksomhederne er under stigende pres for at minimere deres klimaaftryk. Effektiv lagerteknologi kan hjælpe med en reduktion af energiforbruget f.eks. ved at benytte eldrevne køretøjer på lageret i stedet for dieseldrevne og således minimere CO2-udledningen.
Forskellige typer lagerteknologi og deres funktioner
Reoler og reolsystemer
Selv om der er mulighed for bloklagring uden lagerreoler, anvendes der i stigende grad manuelle løsninger som småvarereoler og automatiserede reolsystemer eller lagerreoler. Disse reolsystemer giver optimal udnyttelse af lagerpladsen, er tilpasset de varer, der skal opbevares, giver nem adgang til varerne og muliggør hurtig ordreplukning. Systemerne er nemt skalerbare og kan automatiseres ved hjælp af f.eks. lagerautomater (SRM'er) eller shuttles. Lagerreoler som f.eks. hyldereoler er perfekte til stykgods, som der skal være god adgang til. Gennemløbsreoler, også kaldet flowreoler, er særligt velegnede til varer med høj eller middel omsætningshastighed. Pallereoler er designet til opbevaring af store mængder pallegods. Der findes en lang række varianter, f.eks. standard pallereoler, dybdestablings- og mobile pallereoler, pallegennemløbsreoler og automatiserede systemer. Derudover findes der fleretagerssystemer og mezzaniner, grenreoler til langgods, gennemløbsreoler til stykgods og automatiserede småvarelagre.
Conveyor-teknologi
Med anvendelse af forskellige transportørsystemer som rullebaner, transportbånd og automatiserede køretøjer kan virksomhederne øge deres produktivitet samt optimere pladsudnyttelsen og fleksibiliteten i deres driftsprocesser. Derudover muliggør integration af conveyor-teknologi i moderne WMS en problemfri og effektiv styring af hele materialeflowet lige fra levering til afsendelse. BITO tilbyder et omfattende udvalg af denne teknologi, som du kan købe direkte online. Det består af manuelle og fleksible rullebaner, forskellige segmenter og kurver til rullebaner samt kompletreoler udstyret med rullebaner. Sortimentet omfatter også manuelle palleløftere og -vogne samt hydrauliske stablere. Herudover tilbyder BITO automatiserede løsninger, herunder gennemløbsreoler med drivruller samt det dynamiske førerløse AGV-system LEO Transporter til intern transport af kasser m.m., som muliggør et effektivt materialeflow mellem lager og produktionsfaciliteter.
LVS eller WMS
Et simpelt lagerstyringssystem bruges til at organisere produktmængder og lagerlokationer, hvorfor det også nogle gange blot kaldes et lagersystem. Det kan også håndtere opgaver som at styre transportsystemer som f.eks. conveyor-teknologi. Et lagerstyringssystem (WMS) i traditionel forstand er derimod meget mere omfattende og komplekst. Det kortlægger hele virksomhedens materiale- og informationsflow. Et WMS modtager ordrer fra systemer på et højere niveau, f.eks. fra et ERP-system (Enterprise Resource Planning) eller et merchandise management-system (MMS). Det administrerer dem i en database og sender dem efter omhyggelig optimering videre til den tilsluttede conveyor-teknologi til udførelse. Det overtager styring, overvågning og optimering af komplekse lager- og distributionsprocesser. Et WMS integrerer de grundlæggende funktioner i et lagersystem og udvider med yderligere funktioner herunder avancerede metoder til overvågning af systemstatus samt forskellige drifts- og optimeringsstrategier. BITO WMS bidrager til væsentlig forbedring af alle dine lagerprocesser - fra varemodtagelse, plukning og afsendelse til håndtering af returvarer. Systemet muliggør betydelige omkostningseffektiviseringer, minimering af driftsomkostninger og hurtigere ordrehåndtering.
Plukketeknologi
Ordreplukning er en af de mest tidskrævende og omkostningstunge aktiviteter i en virksomhed. Et plukkesystem består af et plukkelager med tilhørende varer, de anvendte transportmidler, personale og de faktiske plukkeordrer. Dets centrale funktion er at kontrollere og organisere materiale- og informationsstrømme. En sådan funktion kan implementeres på forskellige måder - manuelt, hvor medarbejderne går direkte til varerne, halvautomatisk, hvor varerne transporteres til medarbejderne, eller fuldautomatisk ved hjælp af plukkerobotter. Optimering af plukkeproces og en problemfri integration af materiale- og informationsstrømme giver et stort rationaliseringspotentiale. Her anvendes forskellige teknologiske løsninger som WMS, transportmidler som gaffeltrucks, plukkevogne, stablerkraner og shuttles, samt transportteknologi og forskellige plukketeknologier som pick-by-voice, stregkodescannere og RFID-teknologi. BITO har stor erfaring med ordreplukkeprocesser og har mange løsninger, som kan købes online, f.eks. plukkekasser og -vogne, klargøringsreoler samt gennemløbsreoler til stykgods og paller.
Sikringssystemer, kollisionsbeskyttelse og påkørselsværn
Der kan nemt ske ulykker af betydeligt omfang i lagerbygninger og lagerområder. Især tunge industritrucks kan få selv store reolsystemer til at kollapse ved påkørsel. Det medfører ofte ikke kun store materielle skader men også alvorlige personskader. Visse reolbeskyttelsesforanstaltninger er obligatoriske og lovpligtige, mens andre er valgfrie. Eksempler på sikringssystemer er hjørne- og kantbeskyttelsesprofiler, massivbeskyttelse, stigebensbeskyttere, opmærkning og advarselsprofiler samt afspærringssystemer til adskillelse af trafik- og arbejdsområder. Du kan købe produkter til kollisions- og reolbeskyttelse i BITO’s online-shop.
Fordele og udfordringer ved lagerteknologi
Brug af moderne lagersystemer og lagerudstyr giver mange fordele såsom øget lagerkapacitet gennem mere effektiv pladsudnyttelse, optimerede lagerprocesser, der øger vareflowet og reducerer gennemløbstiderne, samt en betydelig reduktion af omkostningerne gennem automatisering af arbejdsprocesserne. Desuden muliggør en forbedret lagerstyring præcis kontrol og overvågning af lagerbeholdningerne, som forhindrer lageroverskud og sikrer varetilgængeligheden. Medarbejdersikkerheden øges gennem brug af automatiseringsteknologier og ergonomiske løsninger, som minimerer risikoen for arbejdsulykker. Alle disse fordele giver imidlertid også udfordringer såsom høje startinvesteringer, som kan være en barriere for mindre virksomheder. Der er også en høj grad af teknisk kompleksitet og tilsvarende krav til vedligeholdelse, som kræver specialiseret ekspertise. Behovet for at tilpasse nuværende processer og uddanne sine medarbejdere er lige så krævende. Desuden øger afhængigheden af teknologiske systemer risiko for driftsforstyrrelser i tilfælde af tekniske fejl, og den rejser spørgsmål om datasikkerhed og miljøbeskyttelse. På trods af disse udfordringer er implementering af moderne lagerteknologi stadig afgørende for virksomhederne i forhold til at kunne øge deres effektivitet og konkurrenceevne i et dynamisk markedsmiljø.
Teknologiens rolle inden for lagerteknik
Teknologiens rolle inden for lagerteknik er af fundamental betydning og har med tiden udviklet sig til et centralt element til optimering og effektivisering af lagerprocesserne. Teknologisk innovation gør det muligt at automatisere, forenkle og fremme lagerprocesserne, og det giver en markant forbedring af ydeevne og effektivitet. Eksempler herpå er øget digitalisering og automatisering bl.a. gennem Industri 4.0, den eksponentielt stigende brug af kunstig intelligens (AI), Internet of Things (IoT) og dataanalyse, digitale tvillinger, Augmented Reality (AR), RFID og teknologier til optimering af forsyningskæder for at minimere CO2-udledningen.
Hvordan kan jeg få fordel af optimeret lagerteknologi?
Som beskrevet ovenfor giver moderne lagersystemer og lagerudstyr mange fordele, men de stiller også virksomhederne over for nogle udfordringer. På grund af den stigende konkurrence og de høje krav fra onlinedetailhandlen er Industri 4.0, digitalisering og automatisering ikke længere en mulighed. Grundlæggende er målet at øge effektiviteten, reducere omkostningerne og sidst men ikke mindst at øge kundetilfredsheden. Udfordringer kan og skal overvindes. Høje startinvesteringer kan minimeres ved i første omgang at automatisere delvist, f.eks. ved hjælp af AGV'er (Automated Guided Vehicles), cobots, automatiserede lagerløsninger osv. Det er dog ofte tilrådeligt at implementere et WMS med mange fordele som f.eks. implementering af permanent lageropgørelse. I princippet bør man dog udarbejde en langsigtet automatiseringsplan for sit lager og for sin lagerteknologi helt fra start. BITO tilbyder produkter, komplette løsninger og tjenesteydelser i den forbindelse. Du kan købe de relevante produkter BITO’s webshop.