Forebyggelse af skader gennem reolinspektion

DS/EN 15635 skelner mellem reolinspektion foretaget af en sagkyndig minimum hver tolvte måned og visuel inspektion foretaget med ugentlige eller risikobestemte intervaller.

Lagerets hjerte er et velkoordineret lagersystem. Det omfatter alle tekniske systemer og udstyr på lageret og alle de ressourcer, der er nødvendige for at organisere det. Udover medarbejderne, plukkesystemet, gaffeltrucks og kasser er det frem for alt reolsystemerne samt stablekraner eller shuttles, der udgør et velfungerende system. Reolsystemet er til gengæld en yderst vigtig komponent i det samlede system, der konstant skal holdes i tiptop stand. Til dette formål udføres med jævne mellemrum reolinspektioner. 

Reolinspektion er lovpligtig

I henhold til love og bekendtgørelser om arbejdsmiljø skal der årligt foretages lovpligtigt eftersyn af visse typer af reoler. Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 (1) fremgår det, at det er lovpligtigt at afholde regelmæssige eftersyn af tekniske hjælpemidler (f.eks. lagerreoler) tilkendegivet i den fælleseuropæiske norm DS/EN-15635. I et uddrag fra bekendtgørelsens §14 lyder det: ”Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med [bekendtgørelsen]. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet…”.  

Derfor er reolinspektion så vigtig

Udover de lovmæssige krav er der mange andre gode grunde til at foretage reolinspektion. En af dem er opretholdelse af serviceniveauet (2). Dette dækker over, i hvilken grad en virksomhed er klar eller i stand til at foretage levering. Serviceniveauet er et mål, der angiver sandsynligheden for at have nok varer på lager til at imødekomme efterspørgslen. Intakte og velfungerende reoler eller reolsystemer er nødvendige for at sikre en virksomheds kontinuerlige leveringsevne. Med andre ord, hvis reolen er ude af drift på grund af skader eller uheld, er virksomhedens leveringsevne i fare. Typiske skader på reoler er f.eks. kollisionsskader forårsaget af gaffeltrucks i området omkring reolgavlene/-stolperne og tværbjælkerne. 

Det er naturligvis ikke kun leveringsevnen, der er på spil, men selvsagt også medarbejdernes liv og levned. Reoler kan kollapse på grund af kollisionsskader og således forårsage alvorlige arbejdsulykker med kvæstelser eller endda dødelig udgang til følge. For stationære reoler foreskrives således anvendelse af stigebensbeskyttere eller truckværn i området omkring reolgavlene (3). 

Hvilke reoler skal efterses?

Iht. Arbejdstilsynet betragtes reoler som tidligere nævnt som tekniske hjælpemidler, og standarden DS/EN 15635 beskriver krav til vedligeholdelse af sådanne. Derfor skal pallereoler, grenreoler, dybdestablings- og gennemløbsreoler samt manuelt flytbare reoler løbende underkastes eftersyn. 

Hvad omfatter eftersynet helt konkret?

DS/EN 15635 skelner mellem visuel inspektion foretaget af en professionel hver 12. måned og så en visuel gennemgang med ugentligt eller risikobestemt tidsinterval baseret på en risikoanalyse. Den ugentlige egeninspektion, bør udføres på skift af forskellige sagkyndige og kompetente personer i virksomheden, og BITO kan ved behov hjælpe med oplæring. I henhold til DS/EN 15 635 skal lastbærernes tilstand og korrekt opbevaring af de indlagrede varer kontrolleres. Reolkomponenterne og især stolperne underkastes visuel inspektion for at kunne udskifte eventuelle beskadigede dele. Inspektionen skal således klarlægge evt. fejl og skader på reolerne samt klassificere disse. Det er tilrådeligt at bruge tjeklister til at dokumentere sådanne visuelle inspektioner. 

Reolinspektion af en sagkyndig skal som sagt udføres minimum hver 12. måned. BITO’s inspektører arbejder iht. gældende regler (4) og DS/EN 15635 og fører bl.a. tilsyn med overholdelse af hylde-, punkt- og sektionslast, tilstanden på diverse reolsikringer og påkørselsværn. Efterfølgende udarbejdes en rapport, der opsummerer forholdene med anvisninger til udbedring. Inspektøren opdeler evt. skader i tre farvekoder alt efter fareniveau: Grøn = skader skal observeres af operatøren, orange = udbedring skal ske inden for fire uger, rød = lukning af reolsektion og øjeblikkelig udbedring. 

Hvad skal man overveje, hvis der sker en skade?

I henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109, kapitel 2, §15 (1) skal man, hvis der under reolinspektion konstateres fejl eller skader, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, ”… tage hjælpemidlet (læs: reolen) ud af drift på en efter forholdene forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet”. Skader skal rapporteres til virksomhedens sikkerhedsansvarlige og hurtigst muligt udbedres af en professionel, og så skal de registreres og beskrives i en skriftlig rapport, som skal opbevares og være tilgængelig for Arbejdstilsynet. Endelig bør man iht. DS/EN 15635 iværksætte en procedure for kontrol af skader. 

For at undgå at gå på kompromis med sikkerheden bør reparationer af reolsystemer altid udføres med originale komponenter. Hvis dette ikke er muligt, skal der fremlægges dokumenteret bevis for stabiliteten. I det tilfælde, hvor der opstår skade på ejendom eller måske endda personskade, fordi reolinspektionen har været mangelfuld eller ikke er udført korrekt, kan virksomheden blive holdt ansvarlig. Det er således altid arbejdsgivers ansvar at sørge for sikkerheden i virksomheden. 

Litteratur: 

1 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109, Link 

2 Serviceniveau: Logistisk variabel til prioritering af kundetilfredshed (på tysk), link 

3 BITO Rådgivning, Hvorfor reolsikring er så vigtig, Link 

4 BITO Reolinspektion, Link 

Maurus Öhmann, opslagsbog "Reolinspektion i henhold til DIN EN 15635" (på tysk), link 

Følgende emner kunne måske også være interessante

BITO Newsletter