Ergonomisk indretning af pakkearbejdspladser

Ifølge en rundspørge er kun to ud af fem ansatte tilfredse med deres computerarbejdsplads. Mange lider under begrænsninger og forældet udstyr. En undersøgelse foretaget i 2017 af MSG Services AG viste, at omkring 2.200 kontoransatte og 600 forretningsledere klagede over manglende overskud og forældet teknologi på deres skærmarbejdsplads. Ergonomiske aspekter såsom brugervenligheden af ​​udstyret var også et klagepunkt. 

Dårlig ergonomi på arbejdspladsen kan føre til en lang række sundhedsproblemer og således forårsage sygefravær blandt de ansatte. Konsekvenserne kan være smerter i nakke, skuldre, ryg, lænd og ben, fordøjelsesproblemer, hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, dårligt blodgennemløb, synsforstyrrelser, iskias, diverse rygproblemer og meget mere. 

I top-10 indenfor erhverv med flest sygdomme ligger rengøringsservice, anlægsarbejde, metalarbejde samt logistikområdet. I logistikbranchen kræves der meget af medarbejderne. Tung last transporteres, trækkes, løftes, plukkes og pakkes. At stå op gennem lang tid er ofte også påkrævet. Den fysiske belastning er høj, og særligt på grund af e-handel er tidspresset ekstremt. De enkelte arbejdsopgaver skal udføres hurtigere og hurtigere, så presset på medarbejderne øges konstant, og de når således hurtigt grænsen for deres formåen. Problemer med rygsøjle og ryg er almindeligt forekommende i produktionen og på lageret. Forkerte belastninger giver rygproblemer. Konkrete årsager er arbejde over hovedhøjde, regelmæssige foroverbøjede arbejdsstillinger samt arbejde med bøjet overkrop og endelig permanent stillesiddende arbejde ved skrivebordet. Typiske følgevirkninger er slid på led, hvirvler og bruskskiver. Psykologiske faktorer såsom stress kan også give rygproblemer. Derfor er ergonomisk indretning af arbejdspladser indenfor logistik eller på lageret yderst vigtig. 

I moderne tid (fra 1919 og fremefter) var Bauhaus de første til at beskæftige sig med emnet ergonomi. Det blev dog først helt udviklet og anvendt af den amerikanske produktdesigner Henry Dreyfuss og hans hold af designere. Den ergonomiske lære har som mål at tilpasse arbejdsplads og miljø optimalt til den enkelte. Begrebet stammer fra græsk og er sammensat af ordene "ergon" ("arbejde") og "nomos" ("lov"). 

”En ergonomisk arbejdsplads er en arbejdsplads, der er optimalt tilpasset behovene hos den person, der udfører arbejdet. Forbedring af forholdet mellem mand og maskine fokuserer på arbejdssikkerhed, økonomisk effektivitet og medmenneskelighed. Målet er at beskytte medarbejderen mod fysisk skade selv ved langvarig udførelse af arbejdet for at sikre den mentale sundhed og således muliggøre effektiv og fejlfri arbejdsudførelse" (1) Den tyske myndighed for arbejdsmiljø og sundhed (BAUA) definerer ergonomi som "teori, der anvender principper, data og metoder til indretning af arbejdssystemer med det formål at optimere menneskers trivsel og det samlede systems præstation." Ergonomi skal derfor generelt ses som en underdisciplin inden for arbejdsmiljø. 

Ifølge dansk arbejdsmiljølovgivning skal arbejde med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller arbejdsbevægelser undgås. Det påhviler arbejdsgiveren at sørge for, at risikoen ved sådanne stillinger og bevægelser vurderes, og at arbejdet ud fra denne vurdering planlægges, tilrettelægges og udføres, så det ikke medfører fare for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. 

På Arbejdstilsynets hjemmeside finder man vejledning om vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Informationen er udarbejdet på grundlag af eksisterende viden og afspejler Arbejdstilsynets vurderingspraksis. Link  

Her forefindes ligeledes særskilt information om ergonomi. Link 

Indenfor ergonomi skelnes der mellem belastning og overbelastning. Belastning kan bestemmes objektivt og opdeles i fysiske, psykologiske og psykosociale belastninger. De har ingen direkte følger men påvirkes af medarbejdernes personlige ressourcer, individuelle forhold og eksterne ressourcer (fx rammer for aktivitet, handling, beslutningstagning) og får således betydning for belastningsfølgerne. Feedback fra belastningsprocesserne har en lempende effekt på belastningsfaktorerne. En overbelastning skyldes et stort antal individuelle belastningsfaktorer og fungerer således som en kombination af belastninger. Når man skal indrette et ergonomisk arbejdsmiljø, skal man derfor ikke kun basere indretningen på objektive kriterier men altid holde sig de subjektive indvirkninger på de omfattede medarbejdere for øje. 

På pakkearbejdspladser er der et stort antal fysiske, mentale og psykosociale belastninger for pakkearbejderne. Eksempler er: 

• Tunge og voluminøse produkter håndteres 

• Varer pakkes hen over en kant i opslåede kasser eller foldekasser  

• Løfte- og sænkebevægelser samt kropsrotationer med løftet last udføres 

• En lang række belastningsfaktorer, hvoraf nogle er høje 

• Listen over arbejdsopgaver bliver ikke mindre 

• Komplekse bookingprocesser skal udføres på computeren 

• Der er mange valgmuligheder for fyldmateriale til sikring af varerne i kassen og klargøring til forsendelse 

• Fysisk belastning opstår, når færdigpakkede enheder sættes på paller eller transportbånd 

• Støv, støj m.m. vanskeliggør generelt arbejdet 

Et ergonomisk indrettet pakkebord kan højdejusteres ved hjælp af elbetjening, så pakkearbejderen kan tilpasse det sin egen højde. Bordets højde kan varieres alt efter hvilke varer, der skal pakkes. På arbejdsfladen er der indbygget en vægt forbundet med lagersystemets software. En dispenser til emballeringshjælpemidler og fyldmateriale er placeret over vægten, hvor den faktiske pakkeproces finder sted. Ved behov kan disse falde direkte ned i emballagen. En skærm er installeret i øjenhøjde ved siden af ​​vægten lidt forskudt. På et robust drejebord nedenunder er tastaturet placeret, og ved siden af det ​​er der en printer til forsendelsesdokumenterne, som er anbragt på en lavtsiddende forlængelse på grund af printerens højde. Emballagematerialerne og papkasserne befinder sig lodret over arbejdsfladen og kan gribes uden at dreje kroppen. Lige ved siden af bordpladen med vægten overføres pakken via en fleksibel plade til et løbebånd. Herved undgår pakkemedarbejderen løft og skub. På samme måde alt afhængigt af pakkeprocessen sikrer et løftebord, at pakkemedarbejderen ikke behøver bøje eller strække sig unødigt, når han læsser pakker på paller eller rullebure. Til løft og sænkning af større last kan der benyttes løfteudstyr. Hvis muligt, skal der her tilbydes stående eller siddende arbejdspladser. Med en sådan indretning undgås unødvendige løft og sænkning. Den forhindrer ligeledes bøjning, strækning og drejning af kroppen med vægtbelastning. 

Pakkeborde skal altid indrettes individuelt. Der skal være tilstrækkelig plads til en dags forbrug af materialer (tape, papir mv.) samt struktureret opbevaringsplads og affaldshåndtering. Arbejdsmiljøet skal være lyst, rent og støvfrit. Hjælpemidler og værktøj til brug for udførelsen af arbejdet skal være lige ved hånden og altid forefindes på samme sted i arbejdsområdet. Ved hjælp af klare strukturer og orden undgår man fejl og søgeindsats, og arbejdet forenkles. Computerskærmen ved pakkebordet skal kunne gengive informationer klart og i høj opløsning, og alle indtastningsskabeloner bør være enkle og tiltalende. 

Ergonomisk indretning af en pakkearbejdsplads som beskrevet ovenfor betyder, at pakkearbejderen kan arbejde mere intenst og med færre belastninger. Han vil være mere koncentreret, mindre træt, og risiko for fejl reduceres. Sådanne pakkepladser er endda velegnede for ældre medarbejdere. I hvert enkeltstående tilfælde skal en pakkeplads altid vurderes og tilpasses. Løsningen repræsenterer et kompromis mellem de eksisterende krav i forhold til ordrerne, produkterne, der skal pakkes, procesintegrationen og de involverede medarbejdere. For bedre at forstå kompleksiteten af ​​opgaven skal man huske, at en pakkearbejdsplads til f.eks. højre- og venstrehåndede skal indrettes spejlvendt. 

Litteratur:

1 Ergonomisk arbejdsplads, definition, REFA AG, Link 

Ergonomi og arbejdssikkerhed på lageret, Bito Expertise, Link