De vigtigste trends inden for logistik 2024+

Logistikbranchen påvirkes fortsat af voldsomme omvæltninger og megatrends som klimaforandringer, Covid-19, krig, urbanisering m.m., og det øger tempoet for logistisktransformationen markant. I DHL’s ”The Logistics Trends Radar 6.0” (1) har de evalueret i alt 40 tendenser inden for områderne ’Social and Business’ og ’Technology’, som vil få stor indflydelse på logistik og forsyningskæder i de kommende år. Ifølge denne seneste udgave finder man de tendenser, som man allerede nu oplever, og som også fremover vil have stor indflydelse på forsyningskæderne, inden for områderne ’Social and Business’, omnichannel-logistik, online markedspladser, diversificering af forsyningskæder, cirkulær økonomi, bæredygtighed og dekarbonisering. På det teknologiske område drejer det sig om Big Data-analyse, Edge Computing, stationær robotteknologi, automatiserede køretøjer (AGV'er) til intralogistik, autonome køretøjer til udendørs brug og alternative energiløsninger. De tendenser og udfordringer, der påvirker transformationen af lager og drift, analyseres mere dybdegående i ”Warehouse Vision Study” (2) af Zebra Technologies Corp. Nogle af de tendenser kommer vi ind på nedenfor. 

Pandemien og krigen mellem Rusland og Ukraine har lært logistikbranchen, hvor vigtigt det er at have fleksible forsyningskæder og supply chain management (3). En vigtig faktor til større modstandsdygtighed handler om diversificering af forsyningskæden. Ved at kunne vælge mellem flere alternative leverandører og udvide sit produktions- og distributionsnetværk kan man øge sin forsyningskædes modstandsdygtighed, smidighed, reaktionsevne og konkurrenceevne. Og samtidige følgebegreber er "multisourcing" og "multishoring". Multishoring betyder her at samarbejde med mange og nogle gange konkurrerende leverandører. I multishoring lægges der vægt på, at leverandørerne kommer fra forskellige lande. Under Corona-krisen var der mange, der led under den store afhængighed af kinesiske leverandører, og det førte til problemer med leveringsevnen. Med digital transformation er det muligt at skabe effektive, globale leverandørplatforme og netværk samt decideret supply chain management. 

Selvom bæredygtighed har høj prioritet i samfundet, er det ifølge DHL kun 8,5 procent af de mere end 100 milliarder tons forbrugte materialer, der genanvendes og returneres til genbrug. I fremtiden skal virksomhedernes andel af fuldt genanvendte produkter øges massivt ved at styrke den cirkulære økonomi på verdensplan. Allerede i det bæredygtige produktdesign skal hele produktets livscyklus tages i betragtning, og alle materialer og komponenter skal allerede her være beregnet til genanvendelse og tilbagevenden til den cirkulære økonomi. Omkring 80 procent af et produkts miljøpåvirkning bestemmes allerede i designfasen (4). Eksisterende materialer og produkter skal genbruges, repareres, renoveres, deles, udlejes og i sidste ende genanvendes så længe som muligt, så deres livscyklus forlænges maksimalt. På den måde reduceres også affaldet til et minimum. I modsætning til smid-væk-økonomien reducerer den cirkulære økonomi også den samlede årlige udledning af drivhusgasser. Industrielle processer og produktanvendelse står for 9,1 procent af drivhusgasudledningen i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur. Affaldshåndtering genererer 3,32 procent. Allerede i marts 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin handlingsplan for cirkulær økonomi, som indeholder forslag til optimering af bæredygtigt produktdesign, og som har til formål at nedbringe affaldsproduktionen. 

Den vigtigste problemstilling i forbindelse med dekarbonisering er etableringen af en CO2-fri og klimaneutral økonomi inden 2050. Grundlaget for dekarbonisering er at droppe de fossile brændstoffer og i stedet omlægge til alternative energikilder med lavt kulstofindhold. Særligt energiintensive industrier og virksomheder inden for produktion af stål, glas og byggematerialer m.v. skal hurtigst muligt gå over til CO2-fri energikilder. Vigtige klimapolitiske milepæle inden for dekarbonisering er Paris-aftalen fra 2015 og den såkaldte "European Green Deal". Ifølge den skal virksomheder, industrier og hele EU's økonomi være klimaneutral i 2050 (5, 6). To tredjedele af virksomhedernes og industriens CO2-udledning kommer fra anvendelse af fossile brændstoffer og kan derfor elimineres ved at omlægge til CO2-neutrale energikilder (7). 

I edge computing foregår databehandling direkte i eller i umiddelbar nærhed af en bestemt datakilde (edge of the network). Data behandles derfor ikke i et afsides datacenter (8). Emnet refererer til den decentralisering af IT-arkitekturen, som IOT (Internet of Things), mobile computing og 5G-netværket har gjort mulig. Fordelene ved edge computing er, at virksomhederne kan få indsigt i big data-analyser næsten i realtid med lavere latency og cloud serverbåndbredde. Hertil kræves også en betydeligt mindre IT-infrastruktur end ved traditionel cloud computing. Industri 4.0 og sammenkobling af alle maskiner, anlæg, cyberfysiske systemer osv. i netværk via IOT vil i fremtiden generere stadig større datamængder, som skal behandles direkte on-site af edge computing i virksomheden. Det er simpelthen ikke praktisk muligt at sende den mængde data via internet til fjerntliggende cloud computing-datacentre. Og som en ekstra bonus giver det også et yderligere sikkerhedslag. Edge computing kan bruges til mange formål både nu og i fremtiden også inden for logistik som f.eks. til lagerrobotter, der arbejder sammen, netværk mellem forskellige virksomhedsområder som lager og produktion, autonome køretøjer, prædiktiv vedligeholdelse og meget mere. Grundlæggende er edge computing nyttig overalt, hvor der genereres store datamængder (big data) i realtid. Ifølge konsulentfirmaet ISG forventes markedet for edge computing at vokse med 30 procent årligt. 

Den utrolige vækst inden for e-handel (9) og forbrugernes stigende efterspørgsel kræver tiltagende digitalisering og automatisering samt øget effektivitet i de intralogistiske processer og forsyningskæder. Digitalisering og automatisering med tilhørende teknologier som 5G, IOT, kunstig intelligens (AI) og Edge Computing vil ikke blot forandre logistikbranchen helt og aldeles. I intralogistik vil flere og flere arbejdsopgaver blive overtaget af AGV'er og stationære robotter. Indendørs mobile robotter omfatter AGV (Automated Guided Vehicles) og AMR (Autonomous Mobile Robots). AMR’er er mere avancerede end AGV’er, de benytter ruteplanlægning i realtid og kan lettere og mere ubesværet undgå forhindringer. De bruges f.eks. til ordreplukning eller til transportopgaver. Markedet for AMR forventes at vokse med 31 procent om året frem til 2023. Når først indendørs mobile robotter implementeres i stor skala, vil vi se deres enorme potentiale for omkostningsreduktion og øget effektivitet, og de vil forandre branchen markant. 

Med den hurtige udvikling inden for AI- og sensorteknologi bliver stationære robotter såsom kollaborative robotter (cobots) og industrirobotter mere varierede og alsidige. Det forventes, at man i fremtiden i stigende grad vil se arbejdet blive delt mellem mennesker og cobots. Robotter vil selvfølgelig mest blive anvendt dér, hvor processerne er gentagne og ensartede. Spørgsmålet er, hvordan innovation inden for kunstig intelligens vil udvide arbejdsområderne. AI vil især blive brugt til objektgenkendelse. Men også et område som færdighedsbaseret robotprogrammering ved hjælp af VR-handsker vil påvirke fremtiden (10). 

Den digitale transformation med alle dens nyskabelser vil udjævne manglen på kvalificeret arbejdskraft. Allerede nu er der mangel på faglært arbejdskraft i forsyningskæden, og den vil stige fremover på grund af den lave fødselsrate. Ifølge det tyske forbundsministerium for økonomi og energi (BMWI) vil der være op til en tredjedel færre beskæftigede i 2060 (11). Inden for logistik er der f.eks. en massiv mangel på lagerarbejdere, lager- og kørselsdisponenter, lastbilchauffører og IT-specialister. Det skal digitalisering og automatisering være med til at afhjælpe. Automatiserede processer og systemer, robotter, AGV'er, autonome køretøjer, AI og andre innovationer vil erstatte mange faglærte medarbejdere på lageret og i forsyningskæden. Der vil dog stadig gå et stykke tid, inden sådanne systemer bliver standard overalt. 

Litteratur 

1 The Logistics Trends Radar 6.0, 25 October 2022, DHL Trend Research (på engelsk), Link 

2 Whitepaper Warehouse Vision Study, Tech that enhances human capabilities and drives modernization, Zebra Technologies Corp (på engelsk), Link 

3 Coronapandemien ændrer permanent økonomi, teknologi og logistik (på tysk), Link 

4 Den cirkulære økonomi: Definition, betydning og fordele, Europa-Parlamentet, Link 

5 BITO Ekspertise, Bæredygtighed og drivhusgasprotokollen, Link 

6 BITO Expertise, Er CO2-fri forsyningskæder mulige? (på tysk), Link 

7 Dekarbonisering: Vejen til en CO2-fri økonomi, EHA Energie-Handels-Gesellschaft mbH & Co. KG (på tysk), Link 

8 What is Edge Computing? Hewlett Packard (på engelsk), Link 

9 Global E-Commerce Logistics Market Will Be Worth Over €500bn by 2024, Logistics Brief (på engelsk), Link 

10 AI-baseret menneske/robotsamarbejde, Mittelstand Digital (på tysk), Link 

11 Mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for logistik: Meget transportvolumen med få ansatte, Januar 2023, E-Commerce Magazin (på tysk), Link