Bylogistik – sådan forhindrer man ’det vilde vesten’

Bylogistikken belastes i stigende grad af voksende varebevægelser ikke mindst på grund af e-handlens hastige vækst. På den ene side er urbaniseringen og dermed antallet af mennesker, køretøjer, varestrømme, affalds- og genbrugsstrømme osv. stigende. På den anden side er der på grund af klimaændringerne et øget pres på bæredygtig ledelse. Bylogistik beskæftiger sig derfor med ideer og koncepter til udformning af en byvenlig, effektiv og miljøbevidst vareforsyning af metropoler og byer.

Området er generelt meget bredt og rummer alt lige fra elektromobilitet og støjsvag transport til hyperloops, dronelevering og kabelbanesystemer (1). Det er påkrævet at finde nye måder at transportere varer på i fremtiden for at kunne klare de kommende udfordringer, og i den proces skal der åbnes op for nye rumlige og tidsmæssige dimensioner i ordets egentlige betydning. Varetrafikken kan flyttes over i såvel luftrummet som under jorden og samtidig fordeles ved at åbne op for last-mile levering om natten ved hjælp af lydsvag logistik. Opgaverne, kravene og de tilsvarende løsninger er yderst komplekse. 

Bylogistik er primært kendetegnet ved fire hovedtendenser: Urbanisering, e-handel, ønsket om hurtig og individuel levering samt efterspørgsel efter fleksible og små leverancer i detailhandlen. Det giver enorme udfordringer for byernes logistik og naturligvis også for beboerne. Trafik-, støj- og miljøforurening samt opvarmning er problemer, som nye koncepter og ideer inden for bylogistik skal tage op og løse. Konsulentfirmaet Roland Berger har udarbejdet og offentliggjort undersøgelsen "Urban Logistics 2030 in Germany" (2018) (2). Spørgsmålet her lyder, hvordan byerne bæredygtigt kan forme bylogistikken, og hvilke interessegrupper (by, logistikudbydere, detailhandlere og borgere) vil gå forrest. Hvor meget koordinering vil der være mellem den private sektor og staten? Konsulenten når ikke frem til en simpel konklusion men præsenterer fire scenarier; "Wild West", "Regulated Diversity", "City Platform" og "Coexistence of the Great". 

I scenariet "Det vilde vesten" er der fra statens side næsten ingen indgriben i udviklingen, og området overlades til logistikvirksomhederne. Innovative virksomheder med nye logistikkoncepter, især på ’the last mile’, kæmper om kundernes gunst. Med "reguleret mangfoldighed" definerer og overvåger byen de lovgivningsmæssige rammer. Eksempler på indgreb fra byens side er indførelse af en dynamisk afgift til kontrol af erhvervstrafikken, parkeringsstyring og lovregulerede tidspunkter for leverancer, forsendelser og transport. Men stærk konkurrence står i vejen for indførelse af samarbejde og standarder. I de næste to scenarier øges således samarbejdsniveauet i det samlede system. Scenariet "City Platform" beskriver en platform, hvor varestrømme samles på tværs af udbyderne, og leveringen optimeres ved hjælp af decentraliserede lagre på ’the last mile’. Platformen kan drives af byen selv, af en tredjepart eller i form af et offentligt-privat partnerskab. Operatørtilladelse tildeles løbende. Udbud og efterspørgsel efter levering fra de decentrale lagre samles på platformen. Leveranceaftaler tildeles de bedst egnede virksomheder. Med "de store spilleres sameksistens" skaber man et par store, konkurrerende platforme for last-mile logistik. På grund af det store antal brugere og en høj leveringsvolumen kan disse platforme bedre koordinere og samle leverancer og køretøjer. Logistikudbyderne kan enten tilslutte sig en af de eksisterende platforme eller selv udvikle en. De, der ikke tilhører en af platformene, forsvinder fra byen som led i konsolideringen. På grund af konkurrencen vil der opstå nogle få økonomisk effektive platforme, som har etableret forskellige økosystemer og standarder. 

Generelt bør alle interessenter såsom virksomheder og byer arbejde for at forhindre "det vilde vesten", da det vil føre til en stor stigning i bytrafikken og dermed en yderligere forværring af trafikafviklingen. 

Emissionsfri levering med mikrohubs

Emissionsfri levering findes allerede i flere byer i Danmark. Logistikvirksomheden Dachser ønsker at levere emissionsfri pakker til mindst elleve større europæiske byer inden udgangen af 2022 (3). I Tyskland omfatter disse bl.a. Stuttgart, Freiburg, München og Berlin. I andre dele af Europa er bl.a. København, Oslo, Paris og Madrid udvalgt til formålet. Modulsystemet består af eldrevne varebiler eller lastbiler, elladcykler og såkaldte mikrohubs. Ladcyklerne kan transportere stykgods, pakker eller palleteret gods op til 250 kg på ’the last mile’ ud til kunden. E-lastbilerne forsyner mikrohubs (små omlastningslagre) med varer og leverer også større og tungere varer direkte ud til kunderne. Ladcyklerne læsses ved mikrohubben og bruges primært til levering af pakker i gågadeområder. På den måde ønsker Dachser at bidrage til klimabeskyttelse og overholdelse af Parisaftalens 2-gradersmål. 

Støjsvag natlogistik 

Forskningsprojektet ’Støjsvag natlogistik’ (GeNaLog = Geräuscharme Nachtlogistik) foretaget af Fraunhofer Institute IML har til formål at muliggøre støjsvage og emissionsfrie natleverancer til kunder i boligområder ved anvendelse af støjsvage køretøjer eller eldrevne køretøjer (4). GeNaLog-konsortiet, bestående af IML og tre store aktører på det tyske dagligvaremarked, satser på e-lastbiler, støjoptimerede køreunderlag og læssere samt specialuddannede chauffører. Undersøgelsen viste, at projektet er teknologisk gennemførligt, og at beboere i urbane boligområder ikke føler sig forstyrret af den anvendte "stille teknologi". Ifølge IML ligger problemet primært i lovgivningen og godkendelsesprocedurerne. Innovative koncepter passer ikke ind i et stift system af regler og retningslinjer. 

Smart City Loop 

Et underjordisk rørledningssystem med conveyor-teknologi skal transportere varer samt returemballage, transportemballage og returvarer mellem et logistikcenter i udkanten af byen og knudepunkter i bymidten (5). Rørene er så store, at conveyor-systemet fuldautomatisk kan transportere euro- eller industripaller under jorden. Fra logistikcenteret i udkanten af byen skal varerne transporteres de sidste kilometer ind til bymidten til et ’City Hub’. I fremtiden vil ’Shared City Hubs’ under alle omstændigheder blive brugt til hurtige last-mile leverancer med elbiler af de forskellige logistikvirksomheder. City Hubs kan nybygges eller integreres i eksisterende ejendomme som fleretagers parkeringshuse eller stormagasiner. Projektet er relativt nemt at implementere, da teknologien allerede findes og hører til "state of the art" inden for logistik. Rørsystemer i tilsvarende skala er allerede anlagt til f.eks. fjernvarmeforsyning, og det sparede en masse tid og penge i udviklingen af systemet. 

Litteratur:

1 Sustainable Urban Logistics: Concepts against Urban Collapse, Transport Logistic, International Trade Fair for Logistics, Mobility, IT and Supply Chain Management, Messe München GmbH, Link 

2 What will urban logistics look like in 2030?, Together against the Wild West, Roland Berger GmbH on behalf of the German Logistics Association (BVL), October 2018, Link 

3 Dachser udvider emissionsfri levering til 11 europæiske byer, maj 2021, Dachser, Link 

4 Bernsmann Arnd m.fl., Potentiale for støjsvag natlogistik, Resultater og anbefalinger til handling af GeNaLog forskningsprojektet, Fraunhofer IML (på tysk), Link 

5 Vejen til ‘the last mile’, gentænkning af godstransport til metropoler, Smart City Loop GmbH (på tysk), Link 

Bernsmann Arnd, Vastag Alex, Urbane Logistik, Schnell, stadtverträglich und wirtschaftlich, Fraunhofer IML, Huss Verlag (bog på tysk), Link