Bliv bæredygtig med miljøvenlige genbrugskasser

Med plastkassers miljøvenlige genbrugscyklusser kan virksomheder ikke bare optimere deres bæredygtighed, reducere CO2-udledning, affaldsmængde og omkostninger men også være med til at bevare naturens ressourcer. Bliv klogere på mulighederne for selv at være med.

Spar på naturressourcerne med genanvendelige kasser

Genanvendelige kasser bidrager i stort omfang til bevarelsen af naturens ressourcer, da man med anvendelse af disse eliminerer behovet for produktion af engangsemballage. På grund af kassernes holdbarhed kan de gennemgå mange transportcyklusser, hvilket reducerer forbruget af råmaterialer som træ, pap og plast markant. Derudover bidrager genanvendelige kasser til lukkede cirkulære genbrugssystemer og affaldsforebyggelse. Brugte kasser returneres, recirkuleres og genbruges. Da man således skal bruge mindre energi og færre materialer til produktion af nye kasser, reduceres miljøpåvirkningen og affaldsmængden. Det gør genanvendelige kasser til den perfekte og mest miljøvenlige transportløsning.

Miljøvenlige alternativer til papemballage

Der findes flere miljøvenlige emballageformer og genanvendelige alternativer til papkasser. Genanvendelige plastkasser er fremstillet af robust plast og kan genbruges mange gange. De er ideelle til transport og opbevaring af varer, da de er stabile, stabelbare og nemme at rengøre. Metalkasser, især dem, der er lavet af aluminium eller rustfrit stål, er ekstremt holdbare og robuste, hvilket gør dem ideelle til transport af tunge eller følsomme varer. Kasser af træ og krydsfiner kan genbruges eller komposteres, når de er udtjente. Genanvendelige stof- og tekstilposer af materialer som bomuld eller jute er ideelle til lettere transportopgaver eller daglig brug. Glas er et bæredygtigt valg særligt i fødevaresektoren, da de er holdbare, nemme at rengøre og fuldt ud genanvendelige. Der findes også komposterbare beholdere fremstillet af biobaseret plast som PLA, der kan nedbrydes biologisk efter brug. Alle sådanne alternativer bidrager til at reducere affaldsmængder, bevare ressourcer og minimere miljøpåvirkningen. Brug af genanvendelige plastkasser muliggør bæredygtig forsendelsescyklus.

Fordele ved genbrugscyklusser

Genbrugscyklusser giver mange miljømæssige og økonomiske fordele sammenlignet med engangssystemer. En af de største fordele ved at benytte genanvendelige kasser er en betydelig reduktion af CO2-aftrykket. Brug af genanvendelige plastkasser til varetransport kan reducere CO2-udledningen med op til 60 procent sammenholdt med engangspapkasser. Udledningsbesparelsen skyldes det højere antal brugscyklusser, der er for genanvendelige kasser, før de recirkuleres. Ud over de miljømæssige fordele giver genanvendelige kasser også økonomiske besparelser. Genanvendelige MB-kasser fra BITO har lang levetid og kan i gennemsnit gennemgå op til 300 transportcyklusser. De minimerer således behovet for fremstilling af nye kasser og reducerer dermed ressourceforbruget markant. Herudover er genanvendelige kasser robuste og stabelbare, og det minimerer transportskader og øger effektiviteten inden for lager og logistik. Endelig fører et lukket kredsløbssystem til lavere omkostninger til indkøb af kassematerialer samt en bedre pladsudnyttelse. Da MB-kasserne kan stakkes, opnår man en pladsreduktion på op til 75 procent under returtransport og tom opbevaring. På den lange bane opvejes højere omkostninger til indkøb af genanvendelige kasser af de besparelser, man opnår på løbende materialeindkøb, transport og bortskaffelsesomkostninger.

Forskelle mellem engangs- og genbrugskasser

Engangskasser og genanvendelige kasser adskiller sig grundlæggende fra hinanden med hensyn til materialesammensætning, anvendelse og miljøpåvirkning. Engangskasser er typisk lavet af pap, karton eller tynd plast og designet til engangsbrug. På grund af deres korte levetid fører engangskasser og papemballage til en betydelig affaldsmængde og højere CO2-udledning. Genanvendelige kasser er derimod fremstillet af mere robuste materialer som tyk plast eller metal og kan genbruges mange gange, og det reducerer deres miljøpåvirkning betydeligt. Ud fra en økonomisk betragtning giver engangskasser højere udgifter på lang sigt på grund af det konstante behov for nyindkøb og udgifter til affaldssortering og bortskaffelse. Med genanvendelige kasser er der derimod behov for en højere initialinvestering, men på grund af deres holdbarhed og gentagne brug opnår man betydelige omkostningsbesparelser. Kassernes robuste konstruktion reducerer antallet af transportskader og optimerer logistiskprocesserne, da kasserne effektivt kan både stables og stakkes og således spare plads. Kort sagt er genanvendelige kasser en langt mere bæredygtig og økonomisk løsning sammenlignet med engangskasser.

  Engangsbrug Genanvendelig
Materiale Pap, karton, tynd plast Robust plast, metal
Udnyttelse Unik Flere (op til 300 cyklusser)
Levetid Kort Lang (flere år)
Ressourceforbrug Høj (kontinuerlig ny produktion) Lav (gentagen brug)
CO2-aftryk Høj Lav (60 procent lavere)
Omkostninger Lave anskaffelsesomkostninger, høje driftsomkostninger Højere anskaffelsesomkostninger, lavere driftsomkostninger
Miljøpåvirkning Meget affald Lavt spild, genanvendelig
Stabilitet Mindre stabil, flere transportskader Robust, færre transportskader
Logistik Enkel men kræver meget plads, bortskaffelse Effektiv (kan stables/stakkes, pladsbesparelse under returtransport/tom opbevaring)

Muligheder for deltagelse i genbrugssystemer

Som virksomhed har man forskellige muligheder for at kunne være med i genbrugssystemer og få gavn af deres fordele. Det omfatter samarbejde med pooling-tjenester, implementering af egne genbrugstiltag samt deltagelse i pant- og recycling-systemer. Udbydere af pooling-tjenester inden for kasser og paller, såsom CHEP og Tosca, leverer standardiserede genanvendelige enheder, der rengøres efter brug og genindføres i cyklussen. Ved at benytte sådanne tjenester kan virksomheder optimere deres logistikprocesser og samtidig være mere miljøvenlige. Større virksomheder, især inden for bil- og fødevareindustrien, kan indføre egne genbrugssystemer. Det omfatter indkøb af holdbare genbrugskasser med lang levetid og etablering af en infrastruktur til returnering, rengøring og genanvendelse. Et veldesignet genbrugssystem kan forbedre materialeflowet og reducere driftsomkostningerne. Ansvarlige og bæredygtige virksomheder inden for lagerteknologi som BITO tilbyder en tilbagetagningsordning af deres genanvendelige kasser. Indtil videre kan tyske kunder returnere udtjente kasser, som derefter rengøres og benyttes til fremstilling af nye kasser. Sådanne lukkede kredsløb bidrager til at reducere affaldsmængden og ressourceforbruget. BITO tager brugte, genanvendelige MB-kasser retur, makulerer dem for herefter at lave regranulat og fremstille nye kasser af dem. På den måde bevares vigtige ressourcer og CO2-aftrykket reduceres. Kasseserien MB Eco er således lavet af genanvendt polypropylen og viser, hvordan genbrugsmaterialer kan bruges effektivt til at skabe bæredygtige produkter af høj kvalitet. Der er mange måder, hvorpå man kan implementere genbrugs- og pantsystemer med plastkasser af høj kvalitet fremstillet af genbrugsmateriale. Pantordninger tilskynder til returnering og genbrug og sikrer, at brugbare ressourcer ikke ender som affald.

Følgende emner kunne måske også være interessante

BITO Newsletter