Beregning af rentabiliteten for genanvendelige plastkasser

For at vurdere brugen af genanvendelige kasser er det vigtigt at foretage en økonomisk effektivitetsanalyse. I de fleste tilfælde er genanvendelige kasser beregnet til at erstatte engangs- eller papkasser. En rentabilitetsanalyse (1) eller rentabilitetsberegning (2) kan bruges til at finde ud af, hvor økonomisk rentable genanvendelige kasser er sammenlignet med papkasser. Det skal især beregnes, hvornår investeringen i genanvendelige kasser vil være tjent hjem. 

Generelt bør et projekts eller et produkts rentabilitet bestemmes ved hjælp af en rentabilitetsanalyse. For at et projekt eller produkt skal være rentabelt, skal det opfylde tre betingelser. Først og fremmest skal det give merværdi eller være nødvendigt. Derudover skal det være enkelt, praktisk og økonomisk rentabelt (1). Hvorvidt en investering i et givent projekt eller produkt kan betale sig, afgøres med en amortiseringsberegning, en investeringsberegning eller en omkostningssammenligning. Det skal naturligvis fastlægges præcist, hvordan produktet eller projektet skal vurderes. 

Den enkleste definition på en rentabilitetsberegning (2) er kvotienten af indtægter og udgifter. Afkastet omtales også som output og forbruget som input. Bedre økonomisk effektivitet kan eksempelvis opnås ved at reducere input og bibeholde output. Statiske og dynamiske metoder anvendes i rentabilitetsberegningen. Statiske metoder er for eksempel omkostningssammenligning og amortiseringsberegning. Dynamiske metoder er nettonutidsværdi og annuitetsberegning. Ved omkostningssammenligning eller beregning af dækningsgrad sammenlignes de omkostninger, der ville blive afholdt ved forskellige investeringer. Målet er at bestemme den investering, der giver de laveste omkostninger. I resultatsammenligningen beregnes det forventede overskud fra alternative investeringer i forskellige løsninger. Amortiseringsberegningen beregner, hvor lang tid der vil gå, før man når break-even, og investeringen er tjent hjem. 

En beregning af rentabiliteten af en virksomheds projekter og produkter er afgørende for dens overlevelse og konkurrenceevne, og derfor bør ingen virksomhed undlade den. 

I det følgende eksempel anvendes amortiseringsberegning og omkostningssammenligning på genanvendelige plastkasser kontra engangspapkasser 

En virksomhed står over for at skulle træffe en forhåndsbeslutning om, hvorvidt den skal bruge enten genanvendelige plastkasser eller engangspapkasser til transport af sine produkter fra A til B. For at kunne foretage en omkostningssammenligning eller amortiseringsberegning skal man kende vigtige nøgletal.

Fordelene ved de genanvendelige kasser er ret tydelige her. Genanvendelige plastkasser er dyrere i indkøb men kan bruges til 200 transportcyklusser (papkasser kun én gang). Det betyder, at med en indkøbspris på 16 euro og 200 transportcyklusser for den genanvendelige kasse er der kun en omkostning på 0,08 euro pr. cyklus. Med engangskassen er den samlede omkostning på 0,66 euro pr. cyklus. Dertil kommer, at genanvendelige kasser selvsagt er mere bæredygtige og miljøvenlige end papkasser. 

Da plastkasserne er mere stabile og stabelbare (med låg), kan flere fyldte kasser (24 sammenlignet med 16) transporteres på én palle. Derfor er transportomkostningerne pr. genanvendelig kasse lavere (2,08 euro sammenlignet med 3,13 euro for papkassen). Engangspapkasserne skal naturligvis ikke returneres. Her har man derimod en udgift på 0,74 euro pr. genanvendelig kasse. 

Ser man på investeringsomkostningerne om 5 år er plastkasserne endnu mere fordelagtige med 224.000 euro sammenlignet med 363.000 euro for papkasserne. Omkring fem procent af de genanvendelige kasser går dog tabt ved for eksempel tyveri, hvilket medfører ekstraomkostninger på 11.200 euro. Da papkasser nemt bliver beskadiget, resulterer det imidlertid i omkostninger på 5.000 euro på grund af transportskader (for de genanvendelige kasser er dette beløb kun på 1.000 euro). Hertil kommer en række andre poster såsom udgifter til bundne pallepladser, bestillingsgebyrer, udgifter til samling af papkasserne og evt. forsegling af plastkasserne samt udgifter til bortskaffelse af engangspapkasserne eller indtægt ved genbrug af plastkasserne. 

Afslutningsvis samles alle årlige omkostninger i rentabilitetsberegningen eller amortiseringsberegningen. Her vises så de årlige besparelser, man opnår ved at indføre genanvendelige kasser til transport af varer, og som herefter gør det muligt at beregne tilbagebetalingstiden. Det fremgår tydeligt, at (stabelbare) genanvendelige plastkasser med låg er mere rentable.

Efter de respektive omkostninger pr. cyklus for hhv. engangskassen og den genanvendelige kasse er beregnet, kan de årlige omkostninger udregnes. Med 220 arbejdsdage og en cyklustid på 28 dage præsterer en plastkasse omkring 7,86 cyklusser pr. arbejdsår. Med 14.000 kasser og cyklusomkostninger på 2.976 euro er de årlige omkostninger 327.360 euro. Hvis disse omkostninger trækkes fra papkassernes årlige omkostninger (477.730 euro), får man en årlig besparelse på 150.370 euro ved at benytte genanvendelige kasser. Dividerer man investeringsomkostningerne (input) med den årlige besparelse (output), får man en tilbagebetalingstid på ca. 1,5 år. 

Litteratur:

1 Wolter Daniel, Hvad er en rentabilitetsanalyse? September 2021, HubSpot, Inc. (på tysk), Link 

2 Rentabilitetsberegning, IPH - Institut für Integrierte Produktion Hannover, IPH gGmbH (på tysk), Link