Adgangskontrol i virksomheden

Der er mange grunde til, at adgang til bestemte områder i en virksomhed bør reguleres eller hindres for visse medarbejdere og personer uden for virksomheden. De primære årsager er hensynet til personsikkerhed, materiel ejendom og data. Eksempelvis bør kun autoriserede medarbejdere have adgang til produktions- og udviklingsafdelingen eller lageret, så kontrol af vigtige informationer, virksomhedshemmeligheder eller materiel optimeres. Undertiden er der kun behov for en sådan tilladelse i en begrænset periode. Uautoriseret adgang bør naturligvis helt undgås. Og endelig er adgangskontrol også et arbejdsmiljøanliggende, hvor målet er at undgå arbejdsulykker og således øge sikkerheden for medarbejderne på arbejdspladsen. 

Med Corona-pandemien er der kommet nye opgaver og krav til de pågældende kontrolsystemer. Ved automatisk adgangskontrol tjekkes personantal, krav om mundbind og kropstemperatur for de personer, der ønsker adgang. Personantal bestemmes automatisk for at overholde de gældende Corona-regler, og datahistorik kan hentes, hvis det er påkrævet ved en tjenstlig inspektion.

Når man taler om adgangskontrol eller dataindsamling, skelner man typisk mellem fire former for læsemetoder med forskellige fordele. Ofte kombineres flere metoder. 

• RFID-identifikation (radiofrekvensidentifikation) 

• Biometriske data (fingeraftryk, irisscanner, ansigtsgenkendelse) 

• Magnetiske kortlæsere 

• Pinkodetastatur 

Adgangskontrolsystemer består af mindst tre komponenter: Identifikationsudstyr, adgangslæser og adgangskontrolenhed. 

Identifikationsmetoden kan f.eks. være legitimation, et armbånd eller lignende genstand eller system med RFID-chip. Kortlæseren registrerer identifikationsdataene og videregiver dem til en dørkontrol eller et adgangskontrolcenter for analyse eller behandling. Kontrolenheden tjekker adgangsautorisationen, og den enten tillader eller afviser åbning af døren selv uden permanent forbindelse til det overordnede adgangskontrolcenter. Døren frigøres af en elektrisk døråbner, en motorlås eller et elektrisk dørdrev. 

RFID-identifikation:

Kontaktløs aflæsning af (passive) RFID-transpondere integrerede i f.eks. et chipkort foretages for det meste med kortlæseren værende i en afstand på et par centimeter op til en meter. En passiv transponder er et elektronisk identifikationsmedie og kræver ikke batteri. Den har derfor næsten ubegrænset levetid og kan læses gennem alle ikke-metalliske materialer uanset læsevinkel, lys eller andre miljøpåvirkninger. Læseenheden opbygger et elektromagnetisk felt til læsning, og transponderen aktiveres inden for dette felt og sender sin information tilbage ligeledes ved hjælp af elektromagnetiske bølger. Informationen afkodes af læseren og vises på et display eller videresendes til en dørkontrol eller et adgangskontrolcenter for analyse og behandling. Systemet kan kombineres med biometriske procedurer eller pinkodetastning. Transpondere kan endda i nogle versioner implanteres kirurgisk under huden, og implantater (NFC-chips) til brug på mennesker findes allerede. NFC-implantatet blev dog oprindeligt udviklet til kæledyr for at kunne registrere disse og knytte dem til en bestemt ejer. Ofte bruges sådanne implantater også til kvægavl som et alternativ til øremærker. 

Biometriske data:

En anden adgangskontrolløsning benytter biometriske metoder og scanning af for eksempel fingeraftryk, iris, nethinde, håndflade, vener eller ansigtstræk. Til styring af adgangstilladelser i følsomme højrisikoområder såsom forskningslaboratorier eller fængsler anbefales adgangskontrolsystemer, der benytter sådanne unikke biometriske data. Denne elektroniske løsning rummer flere fordele - høj sikkerhed, vedvarende tilgængelighed (biometriske data tabes eller glemmes ikke), enkel og bekvem håndtering, og hverken kopiering eller forfalskning er mulig. Derudover er f.eks. fingeraftrykslæsere selvrensende. 

Magnetiske kortlæsere:

Magnetkort som identifikationsmetode ved adgangskontrol er stadig meget udbredte. De findes typisk på hoteller men også i virksomheder til registrering af arbejdstid. Magnetstribekortet føres blot gennem kortlæseren på døren eller placeres på læseren. Den integrerede sensor i kortlæseren sender dataene til kontrolcentret, og hvis autorisation gives, åbnes døren elektronisk. Fordelene ved magnetkortet er primært de lave omkostninger. Da magnetstriben skal have direkte kontakt med læseren, er kortene mere sikre end RFID-kort. Der er to kortvarianter, der adskiller sig fra hinanden i den magnetiske fluxdensitet, som de er skrevet med: LoCo (lav koercivitet) med 300 Oe (Ørsted) og HiCo (høj koercivitet) med 2750 eller 4000 Oe. LoCo magnetstriber bruges til kredit- og betalingskort. Data kan dog ved et uheld slettes udefra af magnetfelter. Dette er næsten umuligt med HiCo magnetstriber, og derfor foretrækkes disse til identifikationskort. 

Pinkodetastatur:

Pinkoder benyttes hovedsageligt af små forretningsenheder eller i højrisikozoner i store virksomheder. Adgang gives ved hjælp af en gyldig numerisk kode, der indtastes via et tastatur. Systemer som pinkodeangivelse og RFID-transpondere kombineres ofte. Efter fremvisning af en autoriseret transponder eller indtastning af ulåst pinkode enten lukkes relækontakten i dørkontrolenheden til døråbneren, eller koblingsudgangen aktiveres. Alternativt kan transponderen gemmes i kodelåsen med en RFID-chip eller pinkode. Transponder og pinkode godkendes direkte på læseenheden i dørkontrollen. Hvis der gives adgang, blinker knapperne eller LED dioden grønt. Hvis adgang nægtes, blinker knapperne/dioderne rødt. Tastaturerne er vejrfaste og frostsikre og derfor velegnede til både indendørs og udendørs brug.