10 fejl man bør undgå ved ordreplukning
Emneoversigt:
Omkring halvdelen af alle lageromkostninger pådrages i området, hvor ordrerne plukkes, og det er derfor vigtigt, at der ikke at opstår ekstraomkostninger på grund af plukkefejl, der kunne have været undgået. Ikke desto mindre viser videnskabelige studier på Münchens Tekniske Universitet, at fejlkvoten i ordreplukning er ca. 0,3%, og det kan have store konsekvenser på mange områder.
Generelt forholder det sig sådan, at jo senere en plukkefejl opdages, jo dyrere og mere alvorlig er den. Opstår fejlen f.eks. under selve plukningen, har den ingen betydning for kunden men medfører ekstra tid og omkostninger til fejlfinding. Hvis en medarbejder opdager fejlen under en intern kontrol, for eksempel ved den udgående varekontrol, som foretages i de fleste virksomheder i dag, er det nødvendigt at oprette en helt ny plukkeordre. Hvis fejlen derimod først opdages hos kunden, indebærer den omkostningstunge efterleveringer eller måske endda tab af kunden – to forhold, der kunne have været undgået.
Selvom der allerede findes en bred vifte af systemer til automatiseret ordreplukning, benytter de fleste virksomheder en blanding af fuldautomatiserede og manuelle plukkemetoder. Varer kan eksempelvis fremfindes automatisk men videregives manuelt. Således er person-til-vare-princippet stadig den mest benyttede metode. Den åbenlyse fordel her er fleksibilitet, da mennesket via sine kognitive egenskaber i sig selv er bedre egnet til at anvende uhomogene og skiftende systemer. Lagermedarbejderen finder varer frem fra statiske reoler og sammensætter dem til en ordre ved hjælp af en papirliste. Men dette er netop årsagen til næsten alle de ti fejl, man bør undgå ved ordreplukning.
- Fejl i antal
Under tidspres eller ved uopmærksomhed sker det, at en medarbejder plukker forkert varemængde, hvilket medfører at kunden modtager flere eller færre varer end bestilt. Eventuel returnering og fremsendelse af nye varer koster både tid og penge.
- Udeladelsesfejl
Hvis lagermedarbejderen har behandlet sin liste ukorrekt eller har overset et trin i processen, sker det, at en vare ikke behandles, og kunden modtager således en vare, der udviser nul i antal. Dette kan undgås med dybdegående tjek og koncentration under plukkeprocessen.
- Typefejl
Plukning af en forkert vare som erstatning for eller tilføjelse til en korrekt vare forårsager en såkaldt typefejl, der ligeledes kan undgås ved dybdegående tjek og koncentration.
- Ustruktureret lagerindretning
Lagerindretningen kan også have en negativ effekt på ordreplukningen. Noget, man helt klart bør undgå, er for store, uordentlige og ustrukturerede lagerbeholdninger, der hurtigt resulterer i en forvirrende masse overfyldte kasser med stablede varer. Det kan således være en unødvendigt tidskrævende opgave for dine medarbejdere at finde rundt og ikke mindst finde de rigtige varer i korrekte mængder.
- For stort lagerareal
På samme måde forårsager det tidsspilde og stort tidspres for lagermedarbejderne at have lange gåafstande mellem reolerne, hvilket uundgåeligt fører til plukkefejl. En løsning vil være enten at minimere lagerområdet via logistiske strategier for ind- og udlagring eller fokusere på en mere effektiv lagerindretning. En optimering eller ændring af lageret vil gavne og resultere i en højere lagereffektivitet. Nøglen til vellykket ordreplukning er derfor klare strukturer og korte afstande.
- Fejl i varens stand
For store lagerområder og -beholdninger giver ikke blot ovennævnte problemer men medfører også problemer med varens stand. Store lagerområder betyder store beholdninger, og store beholdninger giver anledning til indbyrdes beskadigelse af varerne, hvilket påvirker plukkeprocessen negativt. Reducer derfor så vidt muligt jeres lagerbeholdninger og invester tid i velorganiserede løsninger.
- Regelmæssige tjek
Endnu en fejl, som man ideelt set ikke bør begå under ordreplukning, er kun at vurdere logistikafdelingens egentlige tilstand. Regelmæssige tjek af effektivitet og rationaliseringspotentiale er også nødvendige. Jeres logistikafdeling kan kun arbejde effektivt, hvis hele logistikkæden er inkluderet i organiseringen af plukkeprocessen. Her ligger det største potentiale for en længerevarende økonomisk succes samt minimering af fejlraten under ordreplukning.
- Den menneskelige faktor
Mennesker laver fejl. Det ligger i vores natur og kan aldrig helt undgås. Uagtsomhed, tidspres eller forkert håndtering af plukkesystemer kan føre til fejl og have en væsentlig negativ effekt på plukningen. At ignorere den menneskelige faktor er derfor en af de største fejl, som en lager- eller fabrikschef kan begå. Man bør derfor tilsikre, at der er klare manualer samt tydelige og enkle procesesser med få trin. Det gør medarbejdernes daglige arbejde lettere og mere motiverende og resulterer i et godt arbejdsmiljø, der minimerer stressrelaterede fejlkilder.
- Gåafstande
Hvis en medarbejder skal bevæge sig unødvendigt langt under indsamling varer, det vil sige specifikt mellem de individuelle plukninger, kan både koncentration og motivation falde, hvilket i sidste ende resulterer i fejlplukning. I et studie foretaget på Fraunhofer-instituttet for Vareflow og Logistik i Dortmund konstaterede man, at omkring 93% af alle plukkefejl er gribe- eller allokeringsfejl, som skyldes uopmærksomhed.
- ”Død tid”
Endelig skal man ikke undervurdere såkaldt ’død tid’, som består af plukketid, transporttid og liggetid og beskriver det uproduktive men også uundgåelige tidsforbrug, der vedrører plukning, og som skyldes forudgående og efterfølgende processer. Det kan for eksempel være søgning efter eller identifikation af lagerkassen for en vare. Her bør man igen have fokus på en dybdegående organisering af lageret og forholde sig til de tidligere nævnte fejl for at minimere uproduktiv tid så meget som muligt.
Ovenstående er en fyldestgørende opskrift på optimering af ikke blot ordreplukning men også selve lageret, hvorved hele din virksomhed vil hæve sig til et nyt og succesfuldt niveau.
Alle de 10 nævnte fejl kan undgås, hvis dit lager er opbygget af en ekspert, der kender til alle faldgruberne i et plukkelager. Hos BITO Lagerteknik tilbyder vi skræddersyet rådgivning til din projektløsning. Fra idé og udarbejdelse over projektering til montering kan du få kompetent, faglig rådgivning af vores dygtige projektteam i hele projektets forløb. Vi analyserer varestrukturerne, gennemgår lager- og plukkeprocesserne på stedet, og derefter udarbejder vores in-house designeksperter den helt rigtige løsning, der er skræddersyet til de udfordringer og anvendelsesformål, der kendetegner netop din virksomhed.
Kontakt BITO Lagerteknik