Reservedelslogistik i bilindustrien

Det er ikke uden grund, at reservedelslogistikken i bilindustrien kaldes den primære disciplin inden for logistik. Reservedele til mange forskellige bilmodeller – selv til veteranbiler – med flere tusinde dele hver skal være tilgængelige på landsplan eller endda på verdensplan. Reservedelssortimentet består både af varer med stor omsætning og af dele, der kun meget sjældent er efterspurgte (varer med ekstrem lille omsætning). Logistikopgaven er derfor tidskritisk og yderst kompleks. Reservedelslogistikkens mål er at optimere omkostninger, service og lager, samtidig med at tilgængeligheden og pålideligheden maksimeres. Der er en konflikt mellem målet at have tilstrækkelige lagerbeholdninger med den lavest mulige kapitalbinding og målet om tilstrækkelig tilgængelighed af dele. Desuden er miljøpåvirkning også kommet i fokus inden for distributionsplanlægning.

I bilindustrien er der behov for avancerede og skræddersyede løsninger til lagring og distribution samt en differentieret og realistisk fastlæggelse af efterspørgslen efter reservedele. Virksomhedernes distributionssystem er struktureret på flere niveauer og er opdelt i et centralt niveau, regionalt niveau og forhandlerniveau. På denne måde er det muligt at reagere på ordrer fra kunder med forskellige hastigheder. I dette logistiknetværk opbevares varer med mindre omsætning centralt, og varerne med størst omsætning med konstant efterspørgsel lagres decentralt og tæt på aftageren. Centrallageret behøver ikke fysisk at være placeret et centralt sted. Normalt flyttes varer med begrænset omsætning til billige eksterne lagersteder, der leverer til centrallageret, når det er påkrævet. Fysisk adskillelse efter delstørrelse og deltype på lageret er også almindeligt (fx store, mellemstore og små dele). Virksomhedens lagerbestande forvaltes centralt ved hjælp af it-teknologi og udgør derfor et virtuelt centrallager. For at opnå lagergennemsigtighed i hele logistikkæden for reservedelslogistik skal alle lagerbestande fra det centrale og regionale lager til forhandlerens lager forbindes og visualiseres ved hjælp af it-teknologi. (1) Forskellige elektroniske komponenter kan fx kun lagres i begrænset omfang. Der er så at sige en udløbsdato, der skal tages højde for, inden for oplagring og logistik.

I dag sælger reservedele ikke længere sig selv gennem afhængighed af bilproducenten eller forhandleren. I dag forsøger kunden at få reservedele billigere fra eksterne leverandører via internettet. I bilbranchens OEM-sektor (originaludstyrsproducent) har der udviklet sig en ubarmhjertig konkurrence. Nogle bilfabrikanter – såsom FIAT – har derfor oprettet lokale distributionscentre for at sikre, at forhandlerne får leveret reservedele hurtigere og mere effektivt. Desuden skal der skabes større gennemsigtighed for reservedele. Forhandlerne ønsker også at reducere deres lagerbeholdninger, og derfor er hurtig levering inden for reservedelslogistik – helst levering samme dag – nødvendig. Generelt har reservedelslogistik med et stort potentiale for at øge effektiviteten fokus på at identificere nødvendige reservedele, udløse bestillingsprocessen og minimere leveringstiden.

I stedet for at sende komponenter fra et regionalt eller centralt lager på, hvad der nogle gange kan være en rejse på tusindvis af kilometer, kan reservedele hurtigt printes på stedet ved hjælp af såkaldt 3D-print. Lasersintring – en teknik, der anvendes i additiv fremstilling – bruges for eksempel her. En forudsætning er, at de tredimensionale CAD-data for komponenterne findes og kan overføres til den tilsvarende 3D-printer. Additiv fremstilling (AM) har gradvist udviklet sig fra hurtige prototyper i løbet af de sidste årtier. Til hurtige prototyper blev der imidlertid hovedsagelig anvendt plast, mens AM bruger mange forskellige materialer (herunder ædelmetaller, titanium, komplekse legeringer osv.). Fordelen er, at der også kan produceres reservedele til produkter, efter at de er udgået. AM er særligt velegnet til produktion af individuelle komponenter eller reservedele. Dyr opbevaring af mange reservedele kan undgås med denne teknologi. Desuden vil standstiden for de berørte køretøjer blive minimeret. En yderligere mulighed med lasersintring er reparation af komponenter (Rapid Repair – hurtig reparation), som det derfor ikke vil være nødvendigt at udskifte helt. 3D-print og AM er på fremmarch og vil sandsynligvis erstatte dyr opbevaring og distribution inden for reservedelslogistik inden for et par år.

Lagre til reservedelslogistik i bilindustrien skal tilbyde en bred vifte af lagermuligheder til de mest forskelligartede reservedele. Man tænker på; Store dele af motorer og karrosserier, bilruder, dæk, små dele eller følsom elektronik.

Der er passende opbevaringsteknologi til disse meget forskellige varer. Et lager til bilreservedele skal være funktionelt og velorganiseret og garantere smidige driftsprocesser. Der anvendes ofte kombinerede løsninger. Disse omfatter, for eksempel, automatiske lagre af små dele (AKL) til varer med stor omsætning, hyldesystemer i flere etager (MGA) til varer med mindre omsætning og pallelagre til genopfyldning af hele paller (paller til enkelte varer). Der kræves normalt også tromleopbevaringssystemer til opbevaring af olier, bremsevæsker og andre farlige stoffer på disse lagre. Generelt er de underlagt strenge krav.

Volumenreducerende genanvendelige pastkasser (kasser, der kan stables, beholdere, som passer inden i hinanden, eller sammenklappelige kasser) er også ofte umagen værd inden for reservedelslogistik. Disse bruges til transport fra centrallageret til de lokale distributionscentre eller direkte til bilforhandlerne og derefter tilbage til centrallageret. BITO's produktsortiment omfatter U-Turn, DSL og DST plastkasser, som kan stables, pladsbesparende kasser, som passer inden i hinanden (såsom den genanvendelige MB-kasser), AQ-foldekasser, genanvendelige MFB-foldekasser og pallefoldekasser.

Litteratur:

(1) Florian Klug, Logistics Management in the Automotive Industry: Fundamentals of Logistics in Automotive Engineering, Springer-Verlag Berlin Heidelberg, 2010