Logistikcentre - fremtidens lager

Logistikcentrene er i gang med at ændre fremtidens lagerdrift. Her kombineres effektivitet, hastighed, fleksibilitet og bæredygtighed ved hjælp af avancerede teknologier i strategisk placerede, multifunktionelle centre.

Logistikcentre er i sig selv innovative løsninger, der samler forskellige logistiktjenester og er kendetegnet ved centrale placeringer og integration af forskellige former for ydelser. Fremtidens logistikcentre vil bidrage til øget effektivitet og bæredygtighed inden for logistik især i forbindelse med urbanisering og vækst inden for e-handel. De moderne logistikcentres betydning understreges af behovet for hurtige leveringstider og afkortning af forsyningskæderne. Derudover lover de effektivitet, hastighed og fleksibilitet inden for lagerdrift og forsendelse og opfylder således de stigende krav til e-handel og just-in-time-levering. Efterspørgslen efter hurtige, fleksible og bæredygtige forsyningskædeløsninger stiger fortsat i hele verden. Logistikcentrene er i stand til at honorere disse høje krav og spiller en central rolle i udvikling af logistikvirksomhederne og hele logistiksektoren. I takt med den teknologiske udvikling og det stigende fokus på bæredygtighed og effektivitet vil logistikcentrene fortsat få større betydning og etablere sig som en vigtig del af moderne forsyningskæder.

Logistikcentrets fordele vs. til det traditionelle lager

Et logistikcenter har en lang række fordele i forhold til det almindelige lager. De være sig først og fremmest integration af avancerede teknologier, den strategiske placering samt fokus på fleksibilitet, bæredygtighed og effektivitet. Mange traditionelle lagre er specielt designet til at opfylde behovene hos en enkelt virksomhed eller et meget begrænset antal samarbejdspartnere. Moderne logistikcentre håndterer ordrebehandlingen for mange forskellige virksomheder, så de kan drage fordel af stordrift, og med anvendelse af de nyeste teknologier specialiserer centrene sig i effektiv ordrebehandling og optimering for virksomhederne. Fremtidens moderne logistikcentre vil være fuldt digitaliserede og have en meget høj automatiseringsgrad for at kunne leve op til industristandard 4.0 eller Logistik 4.0. På den fysiske side vil der f.eks. blive benyttet cobots, plukkerobotter, AGV'er (automated guided vehicles), autonome mobile robotter, fuldautomatiske lagersystemer og transportteknologi samt innovative, automatiserede transportløsninger som f.eks. droner. Digitale og virtuelle lagerløsninger inden for lagerlogistik omfatter moderne lagerstyring og lagerstyringssystemer (WMS), Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI) som f.eks. prædiktiv analyse, digitale tvillinger, software til digital forsyningskædestyring, realtidsbestemmelse af lagerbeholdningen og meget mere. Brug af AI-robotter i lagerlogistikken tegner også meget lovende.

Tendenser og teknologisk innovation

Det bliver interessant at se, hvordan det sociale, økonomiske og teknologiske miljø for virksomhederne og deres logistik vil udvikle sig. Man kan forvente en yderligere stigning i e-handel og dermed hurtig, præcis men også fleksibel logistik. Samtidig tiltager urbaniseringen, og det betyder, at der bliver færre ubenyttede arealer i byerne, hvorfor det vil være dyrt at opføre logistikcentre her. Derfor er det praktisk at placere centrene i udkanten af byerne eller i yderområder. Fuldautomatiske micro fulfilment centre (MFC'er) er mere tilbøjelige til at findes i byområder. Et MFC benytter avanceret automatisering, robotteknologi og software til effektive logistikprocesser. Det har en modulær struktur og er derfor nemt at tilpasse og skalere. Takket være automatisering og høj lagertæthed kræver det kun begrænset plads og bemanding. Et MFC består af flere logistikmoduler som f.eks. et lagersystem med høj tæthed (f.eks. Autostore, shuttle-systemer, AGV'er til opbevaring og ordreplukning osv.), et WMS, e-handelsbutikker og en digital driftsplatform.

Store, moderne og smarte logistikcentre til distributionslogistik vil være strategisk placeret nær storbyer eller i yderområder f.eks. ved trafikale knudepunkter. Sådanne centre er netværksforbundne via IoT, de er hyperautomatiserede og opdateres konstant med de nyeste teknologier for at effektivitetsoptimere. Hjertet i det intelligente logistikcenter er en digital tvilling, der kortlægger lageret og alle dets processer. Den digitale tvilling er et virtuelt billede af det fysiske lagersystem med alle komponenter såsom reoler, miniload-kraner, gaffeltrucks, conveyor-systemer, varer osv. Det fysiske system er knyttet til den digitale tvilling for at danne et cyberfysisk system gennem udveksling af relevante data via sensorknudepunkter. Det intelligente lagers digitale tvilling kan således bruges til modelbaseret realtidsanalyse og optimering af procesrelevante parametre. Et eksempel herpå er forudsigelse af efterspørgslen efter bestemte produkter baseret på historiske data og på realtidsdata fra logistiskforsyningskæden. Andre anvendelser af AI-understøttet prædiktiv analyse omfatter lageroptimering, prædiktiv vedligeholdelse, korrelation af en lang række kundedata med henblik på bedre forretningsbeslutninger, optimering af ressourcer og omkostningsbesparelser. I fremtidens logistikcenter vil AI-styrede robotter, autonome mobile robotter (AMR), AGV'er og droner være på arbejde. Man kan også forestille sig sværme af robotter, som løser opgaver i fællesskab. De enkelte robotter, også betegnet agenter, kommunikerer med hinanden og træffer fælles beslutninger for at udføre den ønskede opgave. For at muliggøre Smart Warehousing skal alle logistikområder fra varemodtagelse, opbevaring og sortering til emballering og forsendelse være digitalt forbundet via et lagerstyringssystem (WMS). Ordreplukningen vil også blive yderligere automatiseret og optimeret. Her spiller WMS en stor rolle tillige med plukkerobotter, intelligente cobots og AR-briller (augmented reality).

Hvor bæredygtige er logistikcentrene?

Et logistikcenter kan via sit effektive design samt anvendelse af moderne teknologier yde et stort bidrag til bæredygtighed. Ved hjælp af vedvarende energi og energieffektive systemer minimeres energiforbruget, CO2-udledningen fra transportsektoren reduceres på grund af beliggenheden i forhold til bykernen, og ressourceeffektiviteten forbedres gennem avanceret lagerstyring og affaldsreduktion. Integration af AI og IoT bidrager også til forbedret lagerdrift. Moderne logistikcentre skal løbende optimere deres drift og minimere potentielle negative miljøpåvirkninger for at kunne udnytte deres miljømæssige og sociale fordele fuldt ud.

Hvilken betydning har logistikcentre for den moderne forsyningskæde?

Logistikcentrene er blevet et uundværligt centrum i den moderne forsyningskæde, da de fungerer som effektive multifunktionelle centre, der ikke kun samler opbevaring og distribution men i nogle tilfælde også produktion. Deres strategiske placering nær bycentre optimerer den sidste del af leveringen. Det sikrer konkurrencefordele gennem hurtige leveringstider inden for e-handel. Ved hjælp af avancerede teknologier og en høj grad af automatisering opnår logistikcentrene en betydelig effektivitetsforøgelse, og driftsomkostningerne reduceres naturligvis. Centrene tilbyder tillige en fleksibel infrastruktur, der muliggør hurtig tilpasning til skiftende markedskrav. Desuden yder moderne logistikcentre et vigtigt bidrag til bæredygtighed ved at konsolidere logistikprocesserne og anvende miljøvenlige teknologier. Som grænseflade mellem e-handel og traditionel detailhandel understøtter de omnichannel-strategier, muliggør hurtig håndtering af onlineordrer og forbedrer dermed kundeoplevelsen. Logistikcentrene er derfor en central grundpille, når det gælder om at øge effektiviteten og fremme bæredygtigheden i forsyningskæderne.

Følgende emner kunne måske også være interessante

BITO Newsletter