Hvordan kan AGV'er og cobots kombineres?

AGV’er (Automated Guided Vehicles) er udstyret med drev og anordninger til lasthåndtering, og de bruges til at automatisere materialetransport og -håndtering f.eks. i produktionen eller under ordreplukning. Intern fabrikstransport består af flere AGV'er, der trækker eller kører varer. I henhold til VDI guideline 2510 består AGV'er af følgende komponenter: en eller flere AGV'er, styringskontrol, detekteringssystem til lokation og position, datatransmission, infrastruktur og perifert udstyr. AGV’er navigerer ved hjælp af forskellige teknologier som f.eks. farvekodet tape eller induktive retningslinjer, QR-koder, lasere, kameraer eller GPS. I Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er AGV'er omfattet af maskindirektivet. En kollaborativ robot (cobot) er en industrirobot, der kan arbejde sikkert sammen med mennesker i et fælles arbejdsområde. I modsætning til autonome robotter, som er programmeret til en enkeltstående opgave og arbejder selvstændigt, kan cobots gøre brug af fremskridt inden for mobilteknologi, kunstig intelligens (AI), maskinvision, kognitiv databehandling og berøringsteknologi til at registrere deres omgivelser samt udføre forskellige opgaver sikkerhedsmæssigt forsvarligt og tæt på mennesker. Cobots udfører ofte opgaver inden for produktion, f.eks. montage, emballageautomatisering, materialehåndtering, maskindrift og produktkvalitetskontrol. På grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft og stigende lønomkostninger vokser markedet for cobots støt.

AGV’er og cobots kan nemt forbindes i et produktions-, montage- eller lagerområde, eller en cobot kan monteres direkte på en AGV. 

Kombinationen af AGV’er og kollaborative robotter giver mange fordele og kan øge effektiviteten i logistikken betydeligt. En af de største fordele er automatiseret materialetransport og -håndtering. Autonome transportsystemer transporterer materialer til arbejdsstationer, hvor cobots håndterer eller samler dem. Det reducerer behovet for menneskelig indblanding og optimerer produktionsprocessen. Cobots er også meget fleksible og kan nemt omprogrammeres til forskellige opgaver. Med en kombination af AGV'er og cobots får man et yderst fleksibelt system, der hurtigt kan tilpasses skiftende produktionskrav. Det er netop det, der er fordelen ved cobots. De kan arbejde sammen med mennesker uden sikkerhedsafskærmning. Det kan konventionelle robotarme ikke. Omkostningsmæssigt er de to løsninger ikke så langt fra hinanden. Ulempen ved cobots i forhold til robotarme er lavere bæreevne. Automatisering ved hjælp af AGV'er og cobots fører også til betydelige besparelser. Når behovet for manuel arbejdskraft reduceres, falder driftsomkostningerne, og virksomhederne kan opnå langsigtede besparelser, fordi de autonome systemer arbejder kontinuerligt og effektivt. Integrationen af disse teknologier optimerer workflow’et, da materialer kan leveres just-in-time (JIT). På den måde undgår man flaskehalse og minimerer lagerbeholdningen. Derudover fremmer den kontinuerlige teknologiudvikling introduktion af nye optimerede og mere effektive anvendelsesmuligheder. Brug af kunstig intelligens og machine learning vil være med til at øge AGV'ernes og cobotternes ydeevne endnu mere i fremtiden og gøre deres integration i logistikken endnu lettere. Virksomheder, der satser på en kombination af begge systemer, kan således øge deres konkurrenceevne.

Kombinationen af AGV’er og cobots har en bred vifte af anvendelsesmuligheder inden for forskellige brancher. I bilindustrien sørger automatiserede transportsystemer for, at karrosseridele kommer frem til samlebåndene, hvor cobots overtager og monterer dem. Det øger produktionshastigheden og reducerer fejl. I de store e-handelslagre bringer automatiserede transportsystemer som AGV'er produkter hen til plukkestationerne, hvor cobots pakker varerne til forsendelse. Det øger lagerets kapacitet og forkorter leveringstiden. I den farmaceutiske produktion transporterer AGV'erne råvarer til cobotterne, som udfører præcise blandings- og påfyldningsprocesser for at sikre en konstant høj produktkvalitet og -sikkerhed. Fastmonterede cobots på mobile, selvkørende platforme kan bruges som selvkørende værktøjsleverandører og -sættere. De transporterer værktøj og værktøjsholdere fra værktøjslageret til opsætningsstationen og kører derefter selv til opmåling og rengøring. Til sidst sætter de værktøjet ind i maskinen. Den autonome løsning muliggør effektiv og præcis værktøjshåndtering, hvilket reducerer opsætningstiden og øger maskinens tilgængelighed.

Integrationen af førerløse transportsystemer og cobots i den operationelle praksis giver en række teknologiske udfordringer, som man dog godt kan overvinde med målrettede løsninger. Det gnidningsløse samarbejde mellem systemerne sikres ved brug af standardiserede kommunikationsprotokoller og middleware-platforme, der muliggør interoperabilitet. Avancerede sensorer og sikkerhedscertificeringer implementeres for at sørge for sikkerheden på arbejdspladsen. Derudover gør modulære og rekonfigurerbare systemer samt brug af AI og machine learning det muligt for AGV’er og cobots at tilpasse sig nye opgaver og miljøer. Systemer til prædiktiv vedligeholdelse sikrer høj pålidelighed og minimal nedetid. Ved at træffe ovenstående foranstaltninger kan virksomheder lykkes med at overvinde de teknologiske udfordringer og udnytte fordelene ved AGV'er og cobots fuldt ud.

Vellykket integration af AGV'er og cobots i virksomhederne kræver mere end blot teknisk ekspertise. En vigtig succesfaktor er forandringsledelse, som systematisk ledsager forandringen. Man bør udpege en hovedansvarlig, som styrer hele projektet, sikrer kommunikation mellem afdelingerne og involverer alle medarbejdere. Denne person skal sikre, at de nye teknologier integreres uden problemer i de eksisterende processer, og at potentiel modstand anerkendes og håndteres på et tidligt tidspunkt. Med en klart defineret forandringsledelse og en engageret leder bliver indførelsen af AGV'er og cobots væsentligt mere effektiv og bæredygtig.